Books / nonfiction

Tietgens Ærgrelse
Tietgen's Agony (multiple languages)


Description


Historien bag et moderne byggeri kaldet Tietgens Ærgrelse på hjørnegrunden ved Marmorkirken.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 23. Dec. 2010

By

By

Jette Andreasen

d. 23. Dec. 2010

"Tietgens Ærgrelse" har københavnerviddet døbt det ufuldendte hjørne af randbebyggelsen ved Marmorkirken. Navnet er gået videre til den nye bygning på stedet, og i bogen her kan alle med interesse for såvel moderne arkitektur som Københavns bygningshistorie få et indblik i byggeriet.

Finansmanden C.F. Tietgen fik i 1894 ved arkitekt F. Meldahl færdiggjort Marmorkirken samt en randbebyggelse, men et hjørne ved Store Kongensgade kunne ikke erhverves og har siden stået ubebygget. Den historie fortælles af professor Ole Lange. Den engelske arkitekt Tony Fretton har, efter at grunden erhvervedes af Realdania, opført en etageejendom, der skønt helt moderne har mange referencer til omgivelserne. Det beskriver arkitekten selv, og endelig analyserer lektor Peter Thule Kristensen huset arkitekturhistorisk. Suppleret med fine fotos og planer udfolder de 3 artikler tilsammen huset i dets moderne og historiske kontekst. Da bygherren står bag udgivelsen, er det dog ikke her en egentlig kritisk belysning er at finde.

Tony Fretton er også arkitekten bag Fuglsang Kunstmuseum på Lolland, og er nævnt i bøger om dette. Det historiske sted "Tietgens Ærgrelse" er omtalt i flere bøger om Københavns arkitektur, fx i 5. og 6. bind af København før og nu - og aldrig, 1988-1989.

En fin lille hyldestbog til et hjørne i København, der endelig er blevet fuldendt.


By og land

2011, nr. 90

By

By

Allan Tønnesen

2011, nr. 90