Games / computergames

Tiger Woods PGA tour 11


Description


Sportsspil. Spil og træn med de bedste golfspillere. Skab din egen supergolfer og gå på banen i Ryder Cup, PGA tour og online, eller spil sammen med eller mod vennerne. Jo bedre du bliver, des flere penge tjener du, så du kan upgradere din spiller og vinde over de kendte. Du kan også spille for sjov i spil som disc golf eller golf cart ræs.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 8. July 2010

By

By

Frederik Nielsen

d. 8. July 2010

PS3, Xbox 360. Tiger Woods PGA tour 11 (TW11) er det nyeste spil indenfor EA's kendte golf-serie. Serien udkom første gang i 1998 og har siden haft en enorm udvikling og hele tiden være kendetegnet ved at være en af de mest realistiske golfspil. PEGI: 3 år, men spillet er på engelsk og middelsvært, så målgruppen er fra 10 år.

Som de tidligere år er der også kommet nye tiltag i TW11 for at højne realismen og detaljeringsgraden. I år er det primært det nye True-aim, et forsøg på at gøre førstepersonsoplevelsen mere realistisk og Focus som giver bedre indflydelse i spillet. TW11 har mange muligheder, både de traditionelle golf modes og nogle lidt anderledes party modes. Der er forskellige minispil og selvfølgelig karrieredelen, som er det mest interessante. Alt i TW11 er meget gennemtænkt og har en flot detaljeringsgrad, der forstærkes af den flotte grafik, lydsiden og de mange online-muligheder. Styringen er god, men tager lidt tilvænning for nybegyndere. Tutorialen er rigtig god.

De seneste år har der ikke været nogen rigtig konkurrence til serien.

TW11 er et underholdende spil og de nye tiltag er også spændende, men problemet er, som for så mange af de andre sportsspil, at de udkommer hvert år og det er svært at revolutionere spillet hver gang. De mange nye tiltag hvert år gør også at jeg synes at de efterhånden mange loadtider bliver ødelæggende for spiloplevelsen. Jeg er ikke overbevist om at det fx er så vigtigt for mig at vejret i spillet er det samme som udenfor mit vindue på bekostning af ventetiden.


The libraries' assessment

d. 7. July 2010

By

By

Kim U Kaulbach

d. 7. July 2010

Wii. Golfspillet Tiger Woods PGA tour 11 er et sportsspil, hvor voksne og børn, fra 7 år kan spille sammen, da det er muligt at justere sværhedsgraden, og voksne kan hjælpe med det engelske. PEGI er 3 år, men det holder ikke, da det kræver styr på wiimoten for at kunne spille.

Spillet har masser af udfordringer, bl.a er det muligt at skabe sin egen figur, helt ned til mindste detalje. Der er også en god træningsdel, mulighed for at spille flere mod hinanden i bl.a. PGA tour og Ryder Cup samt dyste mod de kendte og så selvfølgelig spille online. En ny feature er at vejret i spillet afspejler virkeligheden, hvis konsollen er online når der dystes. Der kan også scores penge til opgraderinger af figuren, ved godt spil. Endelig er der små arkade-spil for 2-4 spillere, samt en party mode, der indeholder bl.a. disc golf og minigolf. Styring og træfsikkerhed fungerer fint, og det såkaldte "trueview" giver et fint førstepersonsperspektiv, når køllen bliver svunget. Det rykker også i wiimoten ved både vind og slag, hvis man har motionplus-delen monteret. Grafikken på de mange baner gengiver flot miljøerne på banerne. Figurdetaljerne kunne dog være bedre, hvilket ses tydeligt ved zoom. Lydsidens kommentatorer er ok, musikken dog ensartet, men naturstemningen med fugle og blæst er ok, så med en ventilator på gulvet, er det næsten som at være der selv.

Grundlæggende ligner det de tidligere udgaver, dog med flere features, bedre styring og træfsikkerhed.

Et gennemført godt spil, hvor sværhedsgraden kan justeres så alle aldre kan spille sammen.