Books / nonfiction for children

Tiger : levesteder, livscyklus, fødekæder, trusler


Description


Der indledes med en omtale af de fem forskellige tigerarter, deres udseende og levesteder. Derefter fortælles med udgangspunkt i den bengalske tiger om fødsel, opvækst, leg, jagt, dyrets voksenliv samt om trusler og fremtidsmuligheder. Teksten er understøttet af fotos.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 30. Mar. 1999

By

By

Steen Agger (skole)

d. 30. Mar. 1999

Serien Naturens verden fortæller om vilde dyr fra hele verden. Denne gang drejer det sig om tigere. Først fortælles om dyrenes udseende, og om hvor man kan finde de eksisterende fem underarter. Herefter berettes om en tigers fødsel, om opvæksten, leg, jagt og om den voksne tigers tilværelse. Til sidst lidt om trusler og om fremtidsudsigter. Bagest er der ordliste, litteratur- og adresseliste samt stikordsregister. Bogen er illustreret med mange gode farvefotos. Teksten er sat med ret store typer, og selv om den er forholdsvis kortfattet, giver bogen et ganske godt kendskab til tigernes levevis i naturen og til truslerne mod deres eksistens. Primært til selvstændig læsning, men den kan også indgå i undervisningssammenhænge f.eks. ved emnearbejde om Asiens dyreliv og om truede dyr. Kan læses fra 4. klassetrin. Susan Lumpkins flotte og grundige værk Store katte fra 1993 fortæller også om tigeren, men det er lidt sværere at læse.


The libraries' assessment

d. 30. Mar. 1999

By

By

Susanne Thøfner

d. 30. Mar. 1999

Forfatteren fortæller kort om verdens forskellige tigre og det arbejde, der gøres med at bevare tigrene, men koncentrerer sig primært om den bengalske tigers liv, fra den fødes, til den bliver gammel nok til at forlade moderen og finde sig eget territorium. Bogen afsluttes med en overskuelig opsummering af tigerens livscyklus, en lille ordliste og en litteraturliste samt nogle relevante adresser, også på hjemmesider på Internettet. Bogen fremtræder iøjnefaldende og indbydende med en drabelig tiger på forsiden og utallige farvefotos, der optager ca. 2/3 af bogens sider. Den er del af en serie, der kommer til at omfatte populære dyr som elefanter, pandaer og løver. Layoutet er pænt og afvekslende, og de små factsafsnit er sat på farvet baggrund. Teksten er mundret, delt i mange mindre afsnit og ret let at læse, og enkelte lange og svære ord er forsynet med delestreger. Bogen udmærker sig ved at være overskuelig og ret let at gå til, og selvom vi har en del andre bøger om tigre og store katte, vil denne iøjnefaldende bog bestemt blive brugt, især i opgavesammenhæng, af de lidt yngre lånere, og her kan bogen anvendes fra ca. 10 år.



Information and editions