Books / fiction for children / roman

Tigeren i brønden


Description


Året er 1881 og Sally Lockhart bliver offer for et komplot, der kan koste hende datteren Harriet og alt hvad hun ejer. Hun går under jorden for at opklare mysteriet og må til sidst konfronteres med en gammel fjende.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 3. Dec. 2008

By

By

Martin W Hansen

d. 3. Dec. 2008

Vil bestemt egne sig til piger og drenge fra 12 år, der kan lide forfatterens stil, og helst også har læst seriens første to bøger.

Forfatteren Philip Pulllman behøver næppe den store introduktion på de danske biblioteker. Nærværende bog er en oversættelse af den tredje del af kvartetten om Sally Lockhart, der begyndte med Rubinens forbandelse, 1989, der blev genudgivet i 2006 som Den blodrøde rubin og fortsatte i Nordstjernen som blev genudgivet i 2007. Denne bog har ikke tidligere været udgivet på dansk, og det kan godt give en forhåbninger om, at den sidste del også snart er på vej. Pullman skriver som han plejer, det er en god detektiv-roman for de større børn/teenagerne. Historien bliver denne gang mere personlig for vor hovedperson, der siden sidst er blevet voksen og har fået en datter, men som bliver centrum for et komplot, der i sidste ende kan koste hende alt - også datteren Harriet. Men da hun er en pige med ben i næsen, sætter hun sig for selv at løse mysteriet, hvilket ikke er helt let, når man har en lille datter "på armen" og hele Londons politistyrke i hælene.

Bogen vil begejstre læsere, der ynder bøgerne om Sherlock Holmes og andre detektiv-historier fra Viktoria-tidens London.

En stor fornøjelse at læse for yndere af Pullman, som jeg ærligt må indrømme at være imellem. Kan varmt anbefales.