Til Fædra

Per Olov Enquist har til dette nye, aldeles fremragende drama hentet inspiration fra Euripides' klassiske tragedie Hippolytos - eller måske snarere fra Racine's version af den Phèdre. Men selvom Enquist i det store og hele holder sig ganske nøje til sine forlægs handlingsforløb, lykkes det ham at give dette grumme skæbnedrama nogle nye, eller måske hidtil oversete dimensioner ogperspektiver, som ikke alene aktualiserer dramaet, men som også løfter det op på det helt universelle plan, således at man her får en skildring af, hvorledes "en samfundsneurose bliver synlig inogle menneskers liv". En samfundsneurose, som først og fremmest er synlig hos Fædra, og det er da også hendes følelse af tomhed og udnyttethed - let identificerbare følelser for mange mennesker idag - der sætter begivenhederne i skred. I mange henseender knytter Til Fædra sig til Tribadernes nat, og de to stykker udgør da også - efter Enquists eget udsagn - de to første dele af ettriptychon.

Read the full assessment