Michael Ende kan det der med at fortælle eventyr i klassisk forstand. I denne nye kalejdoskopiske samling, er der ikke mindre end 58 stykker meget blandet prosa: gådefulde, surrealistiskeeventyr, som hos Lewis Carroll, fantasy, selvbiografisk kortprosa og essays, aforistiske og allegoriske tekster, noveller, ja endda moderne spøgelseshistorier. Netop denne genreoverskridendemangfoldighed diskuterer Ende i "Tanker hos en centraleuropæisk indfødt', hvor han tager afstand fra alle disse inddelinger. Han føler sig hæmmet af forskrivningen til det 'reservat', der hedderbørnelitteratur; Ende prøvertil stadighed at sprænge genre-grænserne. Disse bestræbelser kendes også i bibliotekerne, hvor denne type litteratur kræver særlig formidlingsmæssig opmærksomhed - herikke mindst fordi denne bogs omslag og typografi fremtræder noget skrabet! Ende skriver en klassisk flydende prosa, der, til trods for stedvise præg af germansk omstændelighed og alvor, også fintbehersker dialogformen oggenerelt er en nydelse at læse. Bogen er velegnet til selv- og oplæsning blandt tænksomme større børn, unge og voksne, og da samlingen har antologi-karakter, kan man medfordel plukke alt efter behov og sammenhæng.