Til

Både formmæssigt og tematisk har Ulrikka S. Gernes i sine seneste digtsamlinger inddraget nyt land. De korte, sprogligt komprimerede tekster er i denne syvende samling afløst af lange,prosalyriske forløb, hvor inspirationen fra rejser og længere ophold i mange dele af verden slår igennem i stofvalget. Endvidere er krop/køn og skrift her som altid hos USG knyttet tæt sammen, ogmange af teksterne reflekterer over dette forhold mellem liv og digt: 'Mit blod står rejst, ord famler gennem skrift over ark./ At fæstne dette øjeblik - mit liv.' Overalt søger forfatteren atindskrive øjeblikket, tilstedeværelsen som - måske under påvirkning af østlig filosofi - rummer både altet og intetheden på en gang. Dette metapoetiske lag i digtene udmøntes ofte i smukkeformuleringer og billeder, men antager også i mange tilfælde en alt for abstrakt og luftig karakter, der virker både usanset og usanselig, selv om teksterne påstår det modsatte. Jeget fremstår iUSGs digte som betingelsesløst udleverettil kroppen og sanserne, men ofte ender det som et postulat, dækket til og vævet ind i alt for mange ord.

Read the full assessment