I '81 kom på dansk af for., der er fransk fødselslæge, bogen Bedre fødsel - bedre liv, som argumenterer for Leboyers ideer om fødsel uden vold. Denne bog handler om de overvejelser ogintentioner, der ligger bag forf.s fødeafdeling på hospitalet Pithiviers i Frankrig. Alle ansatte på Pithiviers samarbejder efter samme holdning, en tro på, at kvinder instinktivt ved, hvad der erbedst for dem. Dvs. at den fødende kvinde bliver den aktive, ikke læge og jordemoder, der holder sig i anden række. Fødslerne er bl.a. kendetegnet ved, at der ikke bruges medikamenter og teknologi.Forf.s erfaring er, at varme, ro, uforstyrrethed, bevægelsesfrihed (fødsel på hug f.eks.) og støtte fra indfølende fødselshjælpere er grundlaget for en naturlig fødsel. Der er desuden beskrivelseraf fødsler og et afsnit om anti-obste-trik. Med litteraturhenvisninger. Illustreret med dejlige s/h fotos af bl.a. fødsler. - Dette er faktisk bogen om hjemmefødsel på hospital. Bogen ligger pålinie med f.eks. Forløsning- fødsel med eller mod naturen, ('82), og Gaskin, Ina May: Fødsel mellem venner, ('85), der alle argumenterer for en mere naturlig fødsel og fortæller, hvordan det kanlade sig gøre. Det er en lettilgængelig, varm og vedkommende bog af stor interesse for både fødende og fødselshjælpere.