Books / nonfiction / billedværker

Tilbage til Fredensborg : omkring Thomas Kluges gruppeportræt "Kongehuset"


Description


Udgivet i anledning af Det Glückborgske dynastis 150-års jubilæum på Danmarks trone.

Kunsthistorikeren Thyge Christian Fønss fortæller historien bag Thomas Kluges (f. 1969) gruppeportræt "Kongehuset"s tilblivelse og indsætter maleriet i nyere dansk fyrsteikonografi. Samtaler mellem Dronningen, maleren og forfatteren om portrætkunst med afsæt i en lang række historiske fyrsteportrætter er også gengivet.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 3. Jan. 2014

By

By

Jette Andreasen

d. 3. Jan. 2014

Thomas Kluges nye portræt af kongefamilien er allerede kendt efter stor medieomtale. Bogen vil derfor appellere til en bred læserskare af både kunst- og kongehusinteresserede.

Huset Glücksborg fejrede i 2013 150 års jubilæum med afsløringen af Thomas Kluges store gruppeportræt "Kongehuset". Bogens forfatter, der er kunsthistoriker, fortæller om dynastiets fyrsteikonografi med udgangspunkt i Laurits Tuxens Fredensborgbillede fra 1886, hvis tilblivelse var understøttet af fotografi, som også Kluge bruger det. Før gruppeportrættet har Kluge malet 5 kongelige portrætter. Deres hyperrealistiske stil, der både skal rumme personlighed og repræsentere, er kunstnerens varemærke, som videreføres i gruppeportrættet. Dette billede beskrives indgående, og man ser på skitser, hvordan det vokser frem og ændres, da flere kongelige børn kommer til undervejs. Bogens virkelige scoop er en længere samtale mellem Dronningen, maleren og forfatteren om portrætkunst med afsæt i en lang række historiske fyrsteportrætter, som også er fint gengivet.

Forfatteren har tidligere udgivet Portrætter af en dronning, 2011 og et mindre udstillingskatalog om gruppeportrættet Thomas Kluge: Portrætter af Kongehuset, 2013. Om Thomas Kluges øvrige værker har Torben Weirup skrevet Under baretten, 2002.

Thomas Kluges meget omtalte portræt af kongefamilien sættes her godt ind i en kunsthistorisk ramme, der yderligere perspektiveres i en interessant samtale med Dronningen.


Antik & auktion

2014, nr. 2

By

By

Hanna Nielsen

2014, nr. 2