Books / nonfiction

Tilværelsespsykologi : et godt nok greb om tilværelsen


Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 12. Feb. 2013

By

By

Mette Fersum

d. 12. Feb. 2013

Bogen er primært til psykologer, pædagoger, lærere, læger og studerende. Bogen angiver også at kunne læses af folk med interesse for området. Men det faglige niveau i bogen er i min optik meget højt. Måske er det primært en bog til overbygningsbibliotekerne.

Bertelsen arbejder med psykologisk grundforskning, og er specialist i psykoterapi. Tilværelsespsykologi handler om at opretholde sin tilværelse og udvikle den. Det handler om at have et godt nok greb om egen og fælles tilværelse og leve et liv præget af trivsel, egne valg og social inklusion. Et sted skriver han også, at alle mennesker stræber efter en god nok tilværelse, uanset livshistorik, og at alle mennesker står over for de samme tilværelsesopgaver. 1. del giver en teoretisk introduktion til tilværelsespsykologien med en beskrivelse af de grundlæggende mønstre i en god nok tilværelse. 2. del handler om den praktiske anvendelse af tilværelsespsykologien, om tilværelsens psykologiske forløb og tilværelseskompetencer. De øvrige dele i bogen er teori og empiri om disse kompetencer. Sidste del handler om psykisk sårbarhed, diagnoser og stigmatisering.

Bertelsen har tidligere været redaktør på Aktør i eget liv : om at hjælpe mennesker på kanten af tilværelsen, 2010. Der er ikke umiddelbart andre titler om emnet.

Det er tydeligt at Bertelsen er specialist på området, og han har skrevet en fagbog, som måske især psykologer eller psykologistuderende vil have glæde af at læse.