Arne Dahl er tilbage i absolut topform. Makkerparret Sam Berger og Molly Bloms ven Dee har brug for hjælp til opklaringen af en vanskelig sag om nogle lig der dukker op i skærgården. En sag som kommer til at få stor betydning for dem alle. For læsere af gode nordiske krimier.
Femte og sidste del af Arne Dahls serie om Sam Berger og Molly Blom, begynder i kølvandet på de dramatiske handlinger fra fjerde del Friheden : kriminalroman, hvor deres politikontakt Dee mistede begge ben. Dee kæmper nu både for at få hævn og redde sin karriere hos politiet, og søger hjælp hos Berger og Blom. Dee vil have dem til at undersøge en mulig sammenhæng mellem fundet af en række lig, som dukker op med præcist en måneds interval. Det står hurtigt klar at der er en forbindelse, og at en eller flere seriemordere er på spil.
Dahl er garant for fine personskildringer, og nærværende udgivelse er ingen undtagelse, med sin dybe og nuancerede beskrivelser. Synsvinklen skifter ofte og indeholder en del flashbacks, men det er behændigt lavet og forstyrrer ikke læsningen. Den er let at læse, og selvom plottet stritter i mange retninger, formår Dahl på eminent vis at samle trådene i den dramatiske finish. Kan læses som selvstændigt værk, men da der er en del referencer til tidligere hændelser, er det en fordel at have læst særligt fjerde del.
Der er nærliggende at sammenligne med fx Lars Kepler og Stieg Larsson.