Books / nonfiction / strikkeopskrifter

Tøsestrik : modeller til tøser fra 10 til 14 år


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 20. Sep. 2012

By

By

Jette Landberg

d. 20. Sep. 2012

For den forholdsvis øvede strikker, der skal i gang med at strikke til de 10-14-årige piger.

Den lille indbydende booklet indeholder 6 modeller til 10-14-årige piger. Modellerne er blevet til i samarbejde med piger i aldersgruppen, der har fortalt forfatteren, hvad de kunne ønske sig, hvis deres mormor skulle strikke til dem. De svarede som man kan se modellerne: Lange sweatre med lange og korte ærmer, en vest med kort ærme og en cardigan, alt med snoninger, perlestrik og et enkelt mønster i douce farver som grå, beige, blommefarvet, babyrosa og med indbydende navne fx skumfidus, pistache og donut. De enkelte opskrifter er udførlige og fylder 4-5 sider inklusiv farvefotos af modellerne. Annette Danielsen har udgivet en lang række strikkebøger de senere år, bl.a. Hattedamer, 2011 og Kunsten at strikke en ø, 2011, der indeholder 15 modeller med inspiration fra danske øer. Hun er et af de store navne i strikkesammenhæng og har endnu en bog lige på trapperne med modeller i store størrelser.

Lene Holme Samsøe har også lavet opskrifter til de større børn, dog går Kæk og klassisk børnestrik, 2008 kun op til 10-12 år. Her får vi opskrifter til en gruppe, der ikke findes så meget til. Annette Danielsens opskrifter svarer i sværhedsgrad nogenlunde til Lene Holme Samsøes.

Et lille, men fint og lækkert hæfte med opskrifter til en aldersgruppe, der ikke findes meget til ud fra pigernes egne ønsker.