Books / fiction / roman

Tøsetur


Description


Fire veninders weekendtur i sommerhus ender i en mistænkelig drukneulykke. En af veninderne forfølger sagen, som afdækker mørke hemmeligheder under de velfungerende liv og polerede overflader.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 10. May 2010

By

By

Marianne Majgaard Jensen

d. 10. May 2010

Målgruppe? Persontegning signalerer modne chick lit-læsere, mens handlingsgang trækker over mod Mary Higgins Clark-fans.

Fire veninder i slutningen af trediverne tager på tøsetur i sommerhus uden mænd og børn. Nu skal der hygges! I stedet løber alt af sporet, for forholdet mellem de fire - som har holdt sammen siden studietiden - er slet ikke så hjertevarmt, og weekenden ender med en mistænkelig drukneulykke. Herefter accelererer handlingen i bl.a. gravskænderi, kidnapning, mishandling og mordforsøg. Synsvinklen ligger på skift hos de fire kvinder, men den ene af dem er jeg-fortæller og fremstår derfor som hovedperson. Personerne virker som figurer på kanten af kliché. Det forstærker chick lit-præget, men uden den lette humor, som er ét af genrens varemærker. Spændingsintrigerne fremstår skematisk og er hurtigt afviklet. Romanen har således flere gode anslag omkring handling, personer, spændingsintriger osv. men lægger hele tiden nye effekter på i stedet for at udfolde dem, der allerede er i brug. Sprogligt fungerer romanen fint. Godt omslag, fin bagsidetekst. Det er Rikke Franchs (f. 1964) debut som skønlitterær forfatter.

Genremæssigt trækkes denne roman ud af kurs af de hæsblæsende spændingsintriger. Ellers ville jeg sammenligne den med Dorte Holms I spænd, 2004, og I tvivl, 2005.

Skønlitterær debut om fire veninder i trediverne. Romanen har mange gode anslag men bliver for hæsblæsende og overfladisk med mange effekter, som ikke sandsynliggøres.