Games / computergames

Tom Clancy's H.A.W.X 2


Description


Simulationsspil. Actionspil. I en verden, hvor kamppiloter er en dødende race som erstattes af førerløse fly (UAVs - unmanned aerial vehiels), er du en af luftens sidste riddere. Som jagerpiloten 1st Lt. Cole "Arrow" Bowman er din mission at udkæmpe hæsblæsende luftkampe, enten alene eller co-op med en ven.

Reviews (4)


The libraries' assessment

d. 2. Sep. 2010

By

By

Frederik Nielsen

d. 2. Sep. 2010

Xbox 360. Tom Clancy's H.A.W.X 2 er en jagerfly-simulation i arcade-stil. Tom Clancy har været med til at skrive historier til spil i mere end 10 år indenfor snart alle genrer af action-spil og det fornemmer man også hurtigt med denne titel. Sværhedsgraden er middelsvær og kan spilles fra 11 år, men henvender sig primært til fans af genren. PEGI: 12 og ikon for grimt sprog. Sproget er engelsk.

"H.A.W.X"-serien har fokus på morgendagens krig og det betyder at du får lov til at flyve med det nyeste og mest fornemme indenfor luftkrig. Du kan vælge at spille tre forskellige piloter fra USA, England eller Rusland og historien i spillet foregår også flere steder i verden. Spillet er bygget op af kampagner og de enkelte missioner i dem har en god variation af kamp og fx rekognoscering med bl.a. natte flyvning. Spillet giver mulighed for at spille samme med eller imod andre både offline og online. Styringen er nem at gå til, men svær at mestre, dog på ingen måde så svært som et simulationsflyspil. Især i luftkampene mister man hurtigt overblikket, hvis man ikke er opmærksom. Som noget nyt letter og lander man selv nu, men det virker mere som en gimmick og grafikken er helt klart flottest i luften. Lydsiden er i orden.

Af nutidige flyspil kan det første Tom Clancy's H.A.W.X og "Ace combat"-serien nævnes og ellers de to serier IL 2 Sturmovik og Blazing angels som dog foregår under 2. verdenskrig.

Spillet er et godt arcade flyspil, men for fans af genren. Det er ikke min type spil og jeg mister hurtigt tålmodigheden, men det er stadig et af de bedre inden for genren.


The libraries' assessment

d. 11. Nov. 2010

By

By

Søren Skøtt

d. 11. Nov. 2010

Wii. Fly-actionspil for dem der hellere vil skyde end lære at lande en Boeing 747. Spillet er ikke for fans af realistiske flysimulatorer men fint for adrenalinsøgende flyentusiaster. PEGI: 7 og ikon for vold hvilket passer fint med sværhedsgraden. Baggrundshistorien er henvendt til en lidt ældre målgruppe, da alt foregår på engelsk, hvilket dog ikke har den store betydning for spiloplevelsen. Fra 10 år.

Tom Clancy, er efterhånden synonym med en bestemt type af moderne actionspil, kendt fra bl.a. "Ghost recon" og "Rainbow six"-spillene og Tom Clancy's H.A.W.X 2 er ingen undtagelse. Trods en lidt tynd historie, er underholdningen i top, når man styrer jagerpiloten Cole "Arrow" Bowman gennem en række missioner i bedste Top Gun stil. Spillet fungerer fint på wii, hvor man både skal styre sit fly med nunchukken alt imens man peger, skyder og sigter (i vilkårlig rækkefølge) med wiimoten. I bedste arkadestil gælder det om at ramme modstanderen - og gerne så hurtigt som muligt - uden selv at blive skudt ned. Grafikken er i orden, men som man efterhånden må konkludere, er grafikken på wii langt fra lige så god som på andre konsoller. Man kan både spille alene eller lade en ven hjælpe med en ekstra wiimote.

Stilen er typisk for Tom Clancy, men man kan desuden sammenligne med flyspillet The sky crawlers, der dog slet ikke har samme fascinerede arsenal af jagerfly.

Hæsblæsende actionspil og fin underholdning.


The libraries' assessment

d. 8. Sep. 2010

By

By

Finn Christiansen

d. 8. Sep. 2010

Playstation 3. Fly-actionspil. Spillet henvender sig til alle tilhængere af hæsblæsende actionspil. Det er ikke for fans af realistiske fly-simulatorer. Sværhedsgraden er overkommelig fra ca. 12 år. Forståelse af baggrundshistorien, konflikten i Mellemøsten, moderne krigsførelse m.m. sætter dog den aldersmæssige målgruppe lidt højere. PEGI: 12 og ikon for grimt sprog.

Det første Tom Clancy's H.A.W.X var et ganske underholdende actionspil, som tiltalte alle os, som er fascinerede af jagerfly, men bare ikke orker de tunge flysimulationer. Her fortsættes i samme arcade-agtige stil. Der er dog skruet lidt op for realismen. Fx skal man nu selv lande flyet, hvilket er en god og ret udfordrende tilføjelse. Hovedvægten ligger naturligvis på luftkrig. Der skal holdes styr på mange mål i luften og på landjorden. Kampene er tilpas hektiske og indeholder fin strategisk dybde, genren taget i betragtning. Der er tydeligvis skelet til fortælleformen i "Call of duty"-serien. Der sker hele tiden nyt i historien og den ene mission tager den anden, men dybest set er historien ret tynd. Grafikken er flot - så længe man holder sig i luften. Tæt ved landjorden afsløres grovkornede teksturer. To spillere kan spille co-op - det fungerer rigtig godt.

Bortset fra forgængeren er der ikke mange alternativer. Hvis man er til multiplayer, er "Warhawk", 2007 dog et godt alternativ. Hvis man kan undvære flyene, så er den fremragende "Call of duty"-serie i samme fortællende stil.

Alt i alt god, hektisk underholdning. Actionmættet og udfordrende, kun spoleret lidt af den noget tynde historie.


Game reactor

Nr. 111 (2010)

By

By

Emil Ryttergaard

Nr. 111 (2010)