Books / fiction for children / roman

Tom på vulkaner


Description


Tina er flyttet til Island. I efterårsferien besøger Tom hende. Han prøver at ride. Han ser vulkaner og gejsere. På en tur på snescooter går den i stå. Kommer der nogen og hjælper?

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 21. Oct. 1997

By

By

Else Lerche

d. 21. Oct. 1997

Der er kommet mange nye letlæsningsserier, siden Bent Faurby skrev det første bind om Tom: Toms første fisk 1979. Bøgerne om Tom bliver stadig læst flittigt af begynderlæsere fra 8 år. Det vil Tom på vulkaner , der udkommer som grøn Dingo med tre prikker bestemt også blive. Bogen er handlingsmættet og velskrevet i et enkelt opbygget og lettilgængeligt sprog, der tager hensyn til målgruppen. Teksten er verssat i en stor åben sats. En del sammensatte ord er stavelsesdelte. Med til at støtte forståelsen er de mange farvestrålende illustrationer, oftest en illustration pr. kapitel. Thora Lund illustrerede de forrige bind, nu har Mette Brahm Lauritsen taget over. Illustrationerne giver et godt indtryk af Tom i Islands fremmedartede natur. Og det er netop oplevelsen af denne natur, teksten lægger vægt på og udmærket beskriver. Toms veninde Tina er flyttet med sin familie til Island. Tom bliver inviteret derop i efterårsferien. Bogen beskriver hans flyrejse frem og tilbage, hans glæde ved at besøge Tina, men især hans oplevelser af den storslåede og særprægede natur. Farveforsiden af en tur på snescooter skal nok trække læsere til. På den tur sker bogens mest dramatiske episode.


The libraries' assessment

d. 21. Oct. 1997

By

By

Lasse Andersson (skole)

d. 21. Oct. 1997

En velbearbejdet bog til den tidlige læsning. Dette er, såvidt jeg kan regne ud, det fjortende bind i serien om Tom. Toms gode veninde Tina er med sine forældre flyttet til Island for et år. Tom savner hende meget, men bliver inviteret til at besøge hende i efterårsferien. Så han flyver til Island helt alene. Det bliver en uge med mange sjove og lærerige oplevelser. Teksten er som i de øvrige bøger i serien grøn Dingo læsepædagogisk velbearbejdet. De forholdsvis få illustrationer i bogen er gode og velplacerede. Sammen med historien om Toms og Tinas oplevelser får læseren mange informationer om det naturmæssigt særprægede land. Det er derfor en oplagt bog som en del af et emne om Island i 2. - 3. klasse. Forfattteren har leveret mange gode bøger for de yngste læsere til skolebiblioteket. I serien om Tom er jeg især glad for Tom og den mystiske hytte fra 1991.


Læsepædagogen

Årg. 46, nr. 4 (1998)

By

By

Karina Bahne

Årg. 46, nr. 4 (1998)