Wii. Sportsspil. Spillet henvender sig til voksne og unge, som er interesserede i tennis. Det indeholder tre sværhedsgrader, hvoraf den letteste er så let, at den med lethed kan anvendes af store børn. Men om spillet appellerer til dem er nok tvivlsomt, da det er et meget realistisk og børn nok vil finde det ensformigt. Derfor er min aldersvurdering fra 12 år og op. PEGI: 3. Sprog: engelsk, tysk, fransk, spansk eller italiensk.
Man kan være alle de store tennisstjerner, spille på alle de store stadions og i de store turneringer. Kampene foregår efter gældende tennisregler, men er dog kortere af varighed. Man kan også designe sin egen spiller og få erfaringer og blive bedre undervejs. Grafikken er ret flot og stjernerne ligner næsten sig selv. Lyden er også fin.
Spillet ligner så mange andre sportsspil fx spillet Wii sports der føger med de fleste wii maskiner, blot med en flottere grafik og flere muligheder indenfor denne ene sportsgren. Det har ikke de helt store nyskabelser at byde på, men det er et velfungerende sportsspil.
Samlet set er det et godt sportsspil; traditonelt, velfungerende og realistisk. Det byder ikke på så meget nyt, men det er et godt bud, hvis man står og mangler et tennisspil i samlingen.