Books / fiction / dramatik

Torben Toben


Description


Skuespil om Torben, der i fortvivlelse over "hele lortet" kommer til at æde verden med ganske få undtagelser, som til gengæld griber heftigt ind i hans tilværelse.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 2. Nov. 2000

By

By

Thorkild Brunsborg

d. 2. Nov. 2000

Det absurde teater er genfødt i Danmark i en Beckettsk udgave. Under en almindelig værtshusturné i den indre by bliver Torben så fortvivlet over "hele lortet", at han pludselig æder verden. Han begynder at med at bide en anden gæst i fingeren, men inden han får stoppet har han - stærkt bifaldet af vennen Frantz - fået nedsvælget det hele. Bortset fra Frantz og hans hund, naturligvis. Desværre viser det sig, at han heller ikke lige fik Povl med, og pigen Agga kom han til at kaste op igen, sammen med skiltet "Østerbrogade". Der er rendyrket politik indimellem: bl.a. bliver Bent Falbert og Ekstrabladet gjort særdeles medansvarlige for, at vi ser verden så negativt, men der er også herlige, morsomme replikskifter - og stor tragedie, da det viser sig, at ikke engang når alt er ædt og indenbords, kan man føle friheden. Brokkehovedet Frantz har uhyre travlt med at få indført regler i den tomme verden. Torben Toben skal nok ses på scenen - og det er i øvrigt ikke svært at sætte dette totimers drama med fire (gode) roller op. Det ligner ikke noget andet, jeg har læst i de senere år. I 1999 blev Line Knutzons forrige stykke: Snart kommer tiden udsendt i bogform.



Information and editions