Books / fiction for children / roman

Tord Illugessøn


Description


Vikingetiden i Norge. Tord skal være høvding engang og helst også en stor kriger som sin far og farfar. Men der må være noget mere end bare kampe og plyndringer ...

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 4. Aug. 1997

By

By

Eva Lodal

d. 4. Aug. 1997

Hauger har tidligere udgivet glimrende historiske romaner for børn, bl.a. om vikingetiden i Norge. Også historien om Tord Illugessøn udspiller sig her, og samtidig har forf. valgt et mere nutidigt sprog, plus her og der en lige så nutidig synsvinkel og humor. Det er der kommet en læseværdig og ganske spændende, men også noget forudsigelig og langstrakt historie ud af, som i sin kerne handler om et far-søn forhold, om gamle værdier der falder for nye. Læseren følger den priviligerede høvdingesøn Tord hjemme og på togt, og i hans funderinger over skjaldegaven, som gør ord stærkere end våben, over trællekår og Hvidekrist, over fred og kærlighed. Her er flotte naturbeskrivelser og indtryk af dagligdag og store begivenheder for 1000 år siden - men som i mange andre historiske romaner går der sommetider kliché i personerne og deres omgivelser; forf. er bedst til at nuancere kvindefigurerne, som hver på sin måde er kloge og stærke (i modsætning til de stedlige vikinger, der er på IQ-niveau med tegneserie"helten" Hagbard!). Bogen er ikke overbevisende hele vejen igennem, men den er et godt bud på at bringe en spektakulær epoke (og begyndelsen til dens ende) lidt tættere på nutidsbørn. - Fra 12-13 år.


The libraries' assessment

d. 4. Aug. 1997

By

By

Erik Boas Pedersen (skole)

d. 4. Aug. 1997

Torill Thorstad Hauger hører til de forfattere, der kan udfylde og sammenkæde det historiske rum med nærværende drama, levende personer og et helstøbt miljø, så resultatet bliver høj underholdningsværdi og litterær kvalitet - noget der er værd at gøre opmærksom på. Tord Illugessøn er 5. selvstændige del i den løst sammenhængende vikingesaga om bl. a. Sigurd Dragedræber (1983) og Ravnepigen (1990). Centralt står titelpersonen, Tord, høvdingesøn i en lille norsk fjord. Rammefortællingen er hans liv fra fødsel til manddom, det indholdsmæssige centrum er tvivlen: hvorfor skal han overtage sin fars had til naboslægten, hvorfor finder han større glæde ved ordenes magt end sværdets, hvorfor har guderne skabt denne verden af uretfærdighed? I et underspillet, refererende sprog, myldrende med maleriske personer, spøjse og spændende situationer, skildrer forfatteren denne brydningstid, denne komplicerede tilværelse for trælle, kvinder, børn, krigere, høvdinge. Foruden den sublime skildring af tvivleren Tords opgør med samtiden, afdækker skildringen af hans mor og 6 søstre en uromantisk og barsk kvindevirkelighed. En fin og spændende læseoplevelse der føjer sig smukt ind i den historiske tradition, men også overskrider snævre genrebegreber. Fra ca. 7. kl.


Børn & bøger

Årg. 50, nr. 7 (1997)

By

By

Anne Gottlieb

Årg. 50, nr. 7 (1997)