Books / fiction for children / roman

Tornerose


Description


Billedbog. Det klassiske eventyr om den smukke og gode Tornerose, der forbandes af den onde fe, stikker sig på en ten, og sover i 100 år.

Reviews (10)


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Bente Nielsen

d. 18. Dec. 2018

Denne udgave af det kendte eventyr er identisk med sidstudkomne udgave fra 1982. Desuden er eventyret med i Den store eventyrbog bd. 2 fra 1983. Bogen lanceres i serien Billed billigbog, menden tekniske kvalitet er fuldt på højde med de tidligere udgaver. Dette gælder for såvel papirkvalitet som for farvetryk. Besynderligt nok findes eventyret om Tornerose ikke som billedbog i retmange forskellige udgaver. Og da Svend Otto S's illustrationer altid er dejlige og tidløse og passer godt til danskernes temperament, er der nu lejlighed til at udskifte slidte eksemplarer.Eventyret er velegnet til oplæsning for 5-6-årige og til selvlæsning fra ca. 10 år.


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Ove Frank (skole)

d. 18. Dec. 2018

Eventyrbilledbog, format 19x24 cm, med Marie Svendsens gendigtning, der medtager alle de oprindelige elementer i eventyret. Bogen er opbygget af 15 helsides billeder, og på den modstående sidestår den tilsvarende tekst trykt med store, læsevenlige typer og god linieafstand; hver side indeholder fra 2-9 linier, og har rundt i kanten tegnet en ramme på ca. 3 cm i bredden. Den er rigtornamenteret med elementer og farver, der er afpasset efter den egentlige illustration. De helsides billeder af Errol Le Cain har fuld fladeudfyldning og indeholder en rigdom af ornamentering og enfarvelægning, der leder tanken hen på et persisk tæppe. Personerne er klædt i dragter fra 1500-tallets europæiske hoffer. Der er meget liv i billederne, og de fortæller deres del af de dramatiskebegivenheder, samtidig med, at de giver nogle pragtfulde interiører fra Torneroseslottet. Bogen anbefales til oplæsning/billedlæsning i bh.kl.-3. kl. og selvlæsning fra 2. kl.


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Kirsten Bystrup (børn)

d. 18. Dec. 2018

Billedbog, format 19,5x25 cm. Tornerose findes allerede i 2 illustrerede udgaver, nemlig Iben Clantes forkortede fra 1976 (Ælle-bælle-bog) og Svend Otto S.'s fra 1973 med tekst gendigtet afAnine Rud. - Errol le Cains billeder er helt anderledes. Sammenlignet med Svend Otto S.'s ses forskellen tydeligt, selvom begge tegnere lader fortællingen finde sted i middelalderen. Svend OttoS.'s personer og landskaber er nordiske og realistiske, hvor Errol le Cains univers er østerlandsk og abstrakt dekorativt. Man kommer til at tænke på middelalderens bogminiaturer med deresidealiserede ridderromantik og fine, detaljerede udtryk. - Kedeligt er det, at de flotte og spændende billeder ledsages af en forkortet tekst (gendigtet af Marie Svendsen), der virker banal og»flad« og ufuldstændig sammenlignet med Anine Ruds markante og præcise genfortælling af eventyret. Det havde været mere indlysende at lade de krævende billeder følge af en sprogligt udfordrendetekst. Der er altså ikke tale om»billedbogsudgaven« af det gamle eventyr, men bogen bør så absolut anskaffes på grund af sin høje billedkvalitet. Oplæsning fra ca. 5 år.


The libraries' assessment

d. 14. Oct. 1999

By

By

Bente Nielsen

d. 14. Oct. 1999

Handlingsforløbet er bevaret i denne billedbogsudgave af Tornerose, hvor teksten er baseret på Carl Ewalds oversættelse fra 1905. Sproget er let moderniseret, men eventyrets stemning er intakt. Illustrationerne er romantiske. De udstråler overvejende sødme, men skildrer også uhyggen hos den onde fe, uden dog at være skræmmende. Prinsessen er underskøn, og prinsen er flot. Blomsterranker snor sig rundt på siderne og omkranser de detaljerede middelalderlige scenerier. Et pudsigt islæt er en lille udtryksfuld frø, der springer rundt i blomsterrankerne og kommenterer handlingen på sin egen facon. Får læseren først øje på den, bliver det en hel sport at finde den på alle sider. Stregen er blød og fin, og farverne er douce pastelfarver. Det er illustrationer, som de fleste småpiger vil synes om. Bogen er anvendelig fra 4 år. Pia Falck Pape har illustreret mange romaner for børn.


The libraries' assessment

d. 14. Oct. 1999

By

By

Kristian Nielsen (skole)

d. 14. Oct. 1999

Brd. Grimm's eventyr om Tornerose ses her i en ny udgave illustreret af Pia Falck Pape. Indholdet er velkendt, men indpakningen/illustrationerne er nye. Teksten er baseret på Carl Ewalds oversættelse fra 1905 og tilpasset moderne nudansk, uden at det på nogen måde ud over den. Store, dejlige pasteltegninger på alle højreopslagene og en samhørende vignet med med små fortællende detaljer omkranser teksten på venstreopslagene. Både stilen og farverne er af den ægte eventyrkarakter, som klart skelner mellem det gode og det onde. På mange af de store helsides illustrationer er der et væld af detaljer, som fortæller mere om miljøet og personerne end teksten gør. Formatet er handy og bogen er en lækkerbidsken for eventyrelskere. Den er velegnet til oplæsning i indskolingen og kan selvlæses fra medio/ultimo 2. kl. Men den vil givetvis også blive lånt af mange ældre eventyrelskere.


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Walther Knudsen

d. 18. Dec. 2018

Det kendte eventyr gengives her i kort form, i et klart og enkelt sprog. Illustrationerne er af Tove Nørgaard, der tegner både pænt og især sødt. Både i farver og komposition er der lagt vægtpå det dekorative, mens illustratoren ikke giver sig af med nøjere individualisering eller dybere karakterisering. Miljøer og klædedragter er helt enkle og uden detaljer. Resultatet bliver net, menuden dramatik. I billedbogsform findes i forvejen Svend Otto S' version, og nogle steder har man måske endnu Errol Le Cains udgave i præ-rafaelistisk stil. Hvis bibliotekerne synes, at de har behovfor eventyret i en 'ufarlig' udgave til brug for sarte sjæle blandt de yngre billedbogslæsere, så kunne det være denne bog.


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Ole Frøslev Christensen (skole)

d. 18. Dec. 2018

En traditionel, men redelig og dækkende billedbogsudgave af det gamle eventyr. Carl Ewalds klassiske tekst, forkortet og let bearbejdet, er grundlaget for Tove Nørgaards lette og lyseillustrationer i blyant, kridt og ak varel med klare, rene farver. Hele eventyret er gennemillustreret, så også de yngste kan billedlæse. Eventyrslottet udgør en fin baggrund for de følelsesmæssigtlidt tamme personer. Selvom bogen på ingen måde tåler sammenligning med Svend Otto S' udgave, er den dog absolut anvendelig til supplering i billedbogssamlingen. Med sin forenklede og ukompliceredestil henvender den sig først og fremmest til de yngste billedbogslæsere, hvortil også børnehaveklassen hører. For dem vil den være en hyggelig og ganske ufarlig billedbog.


The libraries' assessment

d. 3. June 2002

By

By

Karen Engelund (skole)

d. 3. June 2002

Først kom Askepot (2000) som billedbog i ny iklædning og nu, i samme serie, Tornerose. Teksten er en bearbejdelse baseret på Carl Ewalds oversættelse. Historien er som vi kender den og sproget loyalt, en smule mere nutidigt, men stadig intakt. Pia Thaulov har også denne gang illustreret med stemningsfulde akvareller med særegen detaljerigdom. Illustrationerne rummer en skøn dobbelthed mellem det klare og præcise og det douce udflydende både i farvevalg og streg. Aktørernes pomp og pragt betones i form af overdådige kongekroner, en overdimensioneret prinsessevugge m.v. De smukke illustrationer tror jeg dog mest vil fascinere den voksne betragter. Billedsiden fortæller ikke udpræget andet og mere end teksten, og de mange kvaliteter til trods savnes derfor det overraskende nye ved denne udgave frem for andre udgaver af samme eventyr f.eks. Tornerose (Høst, 1999). Billedbogen kan anvendes til oplæsning i indskolingen. De små typer stiller store krav til selvlæsning, men vil kunne anvendes fra 3. klasse, da alle kender eventyret.


The libraries' assessment

d. 3. June 2002

By

By

Vibeke Munch Kofoed

d. 3. June 2002

Efter Askepot fra 2000 har Pia Thaulov gjort det igen: Dyppet penslen i de skønneste akvarelfarver og med generøs hånd fremtryllet et magisk univers omkring det berømte eventyr om Tornerose af brdr. Grimm. På forsiden ligger den vidunderlige prinsesse i en blodrød kjole på et udflydende blå-grønt leje. Inde i bogen præsenteres vi for stemningsfulde scenerier med såvel eksotiske, varme og humoristiske billeder som dramatiske og dystre billeder i et kontrastrigt og stærkt billedsprog. Illustrationerne er umiddelbar enkle med få streger, domineret af brede, til tider heftige penselstrøg og frodige akvarelfarver. Den sorte, grå og blå skala understreger de dystre og dramatiske dele af eventyret, mens de varme, gyldne og blodrøde farver giver saft og kraft til det elskede eventyr. Prinsen og befrieren ligner en moden arabisk prins som med sit eksotiske ydre er den rette kontrast til det grå, gravkammeragtige slot. Lys og farver er doseret med professionel hånd, og resultatet er en både moderne og klassisk billedbog som med lige dele drama og poesi er parat til at indfange nye generationer af eventyrelskere fra ca. 4 år. Teksten er let bearbejdet, men ligger stadig tæt op ad Carl Ewalds danske oversættelse.


The libraries' assessment

d. 25. Jan. 2019

By

By

Johanne Elvers Madsen

d. 25. Jan. 2019

Eventyret om Tornerose, som vi kender det fra Brdr. Grimm. I denne udgave smukt illustreret af Bernadette Watts i en tidløs stil med roser og torne der spreder sig ud over siderne. Fra ca. 4 år.

Det klassiske eventyr, som de fleste nok kender, om en konge og en dronning, der får et højt ønsket barn, og inviterer landets feer til fejring af den lille prinsesse. Der er kun 12 af de fine tallerkener, så den 13. fe bliver ikke inviteret. Hun bliver rasende og kaster en forbandelse over Tornerose, der på sin 15 års fødselsdag stikker sig på en ten og sover i 100 år, før en prins hæver fortryllelsen med et kys. Engelske Bernadette Watts har illustreret mange klassiske eventyr gennem sin karriere.

Teksten er let bearbejdet, men ikke i væsentlig grad. De dobbeltsidede illustrationer er farvemættede og udført i crayon, der giver et udtryk, der er en mellemting mellem akvarel og blyantstegninger. Bernadette har illustreret i mange år, og hendes stil er gammeldags på en tidløs måde, der passer godt til det klassiske eventyr. Selvom ansigtsudtrykkene nogle steder virke lidt stive, er især scenerierne skønne at se på.

Bernadette Watts, eller bare Bernadette, har illustreret flere eventyr i samme stil, bl.a. AskepotRapunselTornerose (Ill. Bernadette Watts) og Rapunsel (Ill. Bernadette, ved Gry Kappel Jensen). Tornerose (Ill. Svend Otto S.) er den velkendte billedbogsudgave med illustrationer af Svend Otto SBernadette Watts, eller bare Bernadette, har illustreret flere eventyr i samme stil, bl.a. Askepot (Ill. Bernadette Watts) og (Ill. Bernadette, ved Gry Kappel Jensen). Tornerose (Ill. Svend Otto S.) er den velkendte billedbogsudgave med illustrationer af Svend Otto SBernadette Watts, eller bare Bernadette, har illustreret flere eventyr i samme stil, bl.a. Askepot (Ill. Bernadette Watts) og Rapunsel (Ill. Bernadette, ved Gry Kappel Jensen). (Ill. Svend Otto S.) er den velkendte billedbogsudgave med illustrationer af Svend Otto S.