Books / fiction for children / roman

Tors fisketur


Description


Tor bliver fiskerdreng hos jætten Hymer. Han vil fange Midgårds-ormen. Mon det lykkes?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 10. Nov. 2009

By

By

Kirsten Thorning Thagaard

d. 10. Nov. 2009

To nye bøger i Dingo-serien, Nordiske guder for drenge og piger i 1.-2. klasse (fra 7 år), der har knækket læsekoden. Bøgerne kan anvendes til læsetræning, fritidslæsning og indgå i et emne om de nordiske guder.

Forfatteren fortsætter serien med endnu nogle historier fra den nordiske mytologi. Den ene er den ikke så kendte historie om dengang guderne byggede en mur omkring Asgård, og hvordan Odin fik sin hest Sleipner. Den anden bog handler om Tors besøg hos Hymer, hvor han forsøger at fange Midgårdsormen. Bøgerne er tro mod de originale historier. De er skrevet i nutid i et klart og knapt sprog uden beskrivelser. Teksten er læseteknisk bearbejdet med korte linjer, og de få længere og sammensatte ord er stavelsesdelt. Bøgerne er illustreret med kraftfulde, let karikerede og næsten tegneserieagtige illustrationer, der på fornem vis understøtter og beskriver historierne. Bøgerne har appetitvækkende forsider og gode bagsidetekster.

Bøgerne lægger sig fint op ad de andre bøger i serien om de nordiske guder.

To spændende og velskrevne letlæsningsbøger med historier fra den nordiske gudeverden. Bøgerne vil falde i smag hos målgruppen af drenge og piger fra 1.-2. klasse.