Books / fiction for children / roman

Torsdage med Sigge


Description


8-årige Elina og hendes veninder har gået til ridning i et halvt år. Luciafesten på rideskolen nærmer sig og stalden skal pyntes til jul.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 22. Sep. 2005

By

By

Ulla Møller

d. 22. Sep. 2005

De to første titler i en ny serie for hesteglade piger fra 8-11 år. Serietitlen RAP : Rideskolen Agersøs ponyer, hentyder også til at de små shetlandsponyer der er blandt hovedaktørerne i bøgerne er rappe. Bøgerne er til dels baseret på virkelige begivenheder, idet den svenske forfatter selv har ponyer og har drevet en rideskole. Det er to søde, lidt traditionelle titler der vil gå rent ind hos hestepiger fra otte år. Mange vil allerede i den alder kunne læse bøgerne selv takket være en god, åben typografi og mange charmerende tegninger af små heste og ryttere, og så er det en god oplevelse at læse en "rigtig" bog. Selv om det er fiktion er der også en del fakta, så hvis ridning og heste er ukendte størrelser for læseren er det let at løbe sur i grimer, volter m.m., men enhver hesteinteresseret pige vil elske det. Bøgerne beskriver tillige det gode kammeratskab mellem rideskolens piger i alle aldre. I Alle elsker Sigge begynder Elina på otte år og hendes veninder at gå til ridning. Elina falder pladask for Sigge og den bliver "hendes" hest. I Torsdage med Sigge har pigerne gået til ridning i et halvt år, den årlige Luciafest i rideskolen nærmer sig, og stalden skal julepyntes. Slutningen på anden del lover en fortsættelse, hvor Elina og hendes mor skal passe hestene. Bagsideteksten og det søde omslag er appellerende og dækkende for indholdet.