Torso

Der kan ske små mirakler, når ord- og billedkunstnere inspirerer hinanden til samarbejde. Men i dette tilfælde, hvor Haller leverer digte og Knudssøn Madsen sørger for billedsiderne - en rejsetil sydlige himmelstrøg antydes som udgangspunkt - udebliver miraklet dog. Det skyldes simpelt hen, at Haller digter for dårligt. Han er tyk i mælet, sætningerne savner fylde/personlig klangbund,og rytmisk fornemmelse ejer han tilsyneladende ikke. Det er sådan set en skam, for der er plads til spændende afsæt i Knudssøn Madsens billeder, en revnernes og brudstykkernes kalligrafi: detafskallede, afbrækkede og halverede. Nogle af billederne ligner store grumsede fotografier i sort-hvidt af gipsflader og stukkatur, andre lader en gul eller rød og forreven vildskab dominere. Vi eri en manglernes verden, en energisk holden fast ved det rudimentære og forfaldsagtige. Men Hallers digte ankommer aldrig til denne særverden, søgte, gumpetunge og klichéfyldte som de er.

Read the full assessment