Books / nonfiction

Torvehallerne : i København - og verden rundt


Description


Arkitekt Hans Peter Hagens beretter om sin vision og arbejde med finansiering og etablering af Torvehallerne i København. Med afsnit om markedstraditioner i Danmark og andre lande.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 16. Sep. 2015

By

By

Helle Winther Olsen

d. 16. Sep. 2015

Den personlige beretning fra arkitekten, der fik ideen og derefter arbejdede hårdt frem mod finansiering og etablering af de populære Torvehaller i København. Inspirationskilderne fandt han viden om, og de fine fotos og beskrivelser af markedstraditioner vil friste læsere med appetit på arkitektur, kultur og kulinariske scenerier.

Da det legendariske Grønttorv på Israels Plads i København blev nedlagt i 1997, gik Hans Peter Hagens i gang med at formulere sin vision for torvehaller på området. Et stort, appetitligt marked kunne forskønne stedet, øge fødevarekvaliteten og berige bylivet. Alle erfaringer med markeder i Europa, Asien - ja overalt i verden viste at de virker som magneter på både de lokale indbyggere og på turister, og at de kunne imødekomme et voksende fokus på madkvalitet. Hans vision omfattede et enkelt design, god håndværksmæssig udførelse og ikke mindst et overdådigt udbud af de bedste råvarer fra alle egne af Danmark. Bogen formidler i billeder og tekst dels markedstraditioner i andre lande, dels det helt konkrete arbejde og alle op- og nedturene i forbindelse med etableringen af Torvehallerne, der blev indviet i 2011.

Indbydende stykke kulturhistorie med bred appel. Den personlige og lettilgængelige tekst veksler med smagfulde fotografier, der på det lidt matte papir træder stærkt og lødigt frem.

Eneste monografi på dansk om emnet. Man må ty til tidsskriftlitteraturen eller vælge litteratur på fx svensk, hvis man vil læse mere.


Politiken

d. 14. Sep. 2015

By

By

Lars Hedebo Olsen

d. 14. Sep. 2015


Kristeligt dagblad

d. 8. Oct. 2015

By

By

Henrik Wivel

d. 8. Oct. 2015