Forf. er af den overbevisning, at alle besidder kræfter af paranormal karakter. Hos de fleste er evnen uerkendt og kommer måske aldrig til udtryk. Forf. benævner kraften "den sjette sans" ogønsker at videregive en nøgle, der kan lukke op for hvilende potentialer. Bogen bringer os vidt omkring i den parapsykiske sfære. Ud fra omfattende læsning og mangeårige studier giver Adamseksempler på anvendelse af den sjette sans: Pendulering, prækognition, vandsøgning, drømmetydning, reinkarnation, telepati, biorytmer, clairvoyance, psykometri, healing, ud-af-krop-oplevelser,auraforskning. Beskrevet og kommenteret i en levende, engageret stil med navne på markante personligheder og begivenheder indflettet i teksten. På bogens sidste sider findes anvisninger tilselvarbejde for læseren. For den parapsykisk belæste vil bogen nok forekomme lidt utilstrækkelig p.g.a. den store emnemængde med relativ lidt plads til uddybning. Navnlig føles savnet af registreog litt.henv. stærkt. For den læser,der er på det nysgerrige begynderstade i emnet, vil bogen derimod være en positiv og velskrevet appetitvækker, hvorudfra videre læsning kan opsøges. Bogen vilsåledes finde sin plads i både små og store biblioteker.