Games / computergames

Train sim world 2


Description


At kontrollere lange og tonstunge togsæt igennem den berygtede Sand Patch-strækning i Allegheny-bjergene, den stejleste jernbanestrækning på den amerikanske østkyst, kræver ikke bare et køligt overblik og is i maven. Det kræver også masser af hestekræfter. Fra 14 år.

Keywords


Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 2. Nov. 2020

By

By

Henrik Schou

d. 2. Nov. 2020

At kontrollere lange og tonstunge togsæt igennem den berygtede Sand Patch strækning i Allegheny-bjergene, den stejleste jernbanestrækning på den amerikanske østkyst, kræver ikke bare et køligt overblik og is i maven. Det kræver også masser af hestekræfter. For alle fra 14 år.

Denne samlede udgave indeholder Train Sim World 2 og en række ekstra banestrækninger og nye tog. De oprindelige tre strækninger (Sand Patch, Bakerloo og Køln-Aachen) med hver deres lokomotiver suppleres med ruterne San Francisco-San Jose, East Coastway og Duisburg-Bochum samt nye lokomotiver og en bane editor. I spillet er banestrækninger, stationer og ikke mindst tog genskabt. Der er missioner på hver strækning og mulighed for at køre hele strækningen mellem byerne. Det kræver lidt træning at køre togene, der er autentisk genskabt ned til hver eneste knap og måler.

Spillet er en glimrende simulation af at køre moderne tog. Grafikken hakker lidt, når man suser gennem landskaberne, men ellers er den nydelig og togene smukt genskabt. Det er et spil for tognørder, så hvis man ikke helt ved hvad en DB BR 442 Talent 2 eller en DB BR 406 ICE 3M er (hint: det er tog), så er det tvivlsomt om man orker at sætte sig ind i kontrollen. Der er dog noget afslappende ved at se sit lange godstog snegle sig op af bakker eller suse gennem de vesttyske landskaber. På engelsk. PEGI 3.

Forgængeren, Train Sim World, udkom i 2018 til bl.a. PS4 og er senere genudgivet som Train Sim World 2020. Udvikleren, Dovetail Games, har tidligere udgivet en del spil i Train Simulator-serien til PC.


The libraries' assessment

d. 4. Nov. 2022

By

By

Henrik Schou

d. 4. Nov. 2022

Drømmer du om at sidde i styrehuset på en Class 465? Om at køre med passagerer på Bakerloo Line? Eller hvad med at takle den legendariske Sand Patch Grade? Fra 14 år.

Train Sim World 2 er en simulation, hvor man kan køre en række virkelige tog på en række præbestemte virkelige ruter, fx Sand Patch Grade, Schnellfahrstrecke Köln-Aachen og ikke mindst i Londons undergrund. Der er en række scenarier for hver rute og totalt er der over 100 ture at køre, som hver tager mellem 20 og 50 minutter. Man kan bevæge sig rundt i togene og finde samleobjekter eller kortvarigt udforske de perroner man stopper ved.

Til trods for at togenes kontrol er detaljeret genskabt er spillet nemt at gå til, idet der er en tutorial til hvert tog og spillet har fundet den rette balance mellem brugervenlighed og realisme. Det gør spillet til en god oplevelse både for de hardcore tognørder, men også for de mere casual tog-entusiaster som undertegnede. Spillets vejr og lyseffekter er glimrende og der er oplevelsesmæssig stor forskel på at køre et tog gennem bjergene på en fredelig solskinsdag eller midt om natten i silende regnvejr. Grafikken er nydelig og de enkelte tog, som der er mange af, er utroligt detaljerede. På engelsk. PEGI 3.

Spillet minder meget om det gamle Train Simulator (der vist kun kom til PC) og ikke mindst Train life - a railway simulator (Playstation 5).