Games / computergames

Transformers - war for Cybertron


Description


Actionspil. I spillet udkæmper man som Transformer en kamp om herredømmet på planeten Cybertron. Historien vinkles alt efter om man spiller som de onde decepticons eller de gode autobots. De har tilfælles at de kan forvandle sig fra robotter til biler når nødvendigheden indtræffer. Man optjener erfaringspoint i onlinedelen som kan anvendes til opgradering af sine robotter.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 30. June 2010

By

By

Knud-Henrik Bentzen

d. 30. June 2010

PS3, Xbox 360. Actionspil. De seneste 2 Transformers-spil har taget udgangspunkt i spillefilmene, og har ikke været vellykkede. Dette spil er mere tro mod de klassiske figurer og Hasbros legetøj, og det er en rigtig god ide. PEGI er 12 og med ikon for vold. Volden er ikke realistisk så 10+ passer fint i stedet for. De to versioner er ens.

I spillet finder vi to historier hvor man vælger at være enten de gode autobots eller de onde decepticons. Transformers har været kult i årevis og fans vil glæde sig over at man befinder sig på den "rigtige" Transformers-planet Cybotron frem for Jorden. Actionelementerne er som det hører sig til når man er en robot der kan forvandle sig til en bil, og ligner absolut ikke noget anden man kender. Historiedelen er i 5 kapitler og vil tage ca. 10 timer at gennemføre. Plottet virker dog tyndt og er man ikke fan, er det forvirrende. Grafisk er spillet tro mod forlægget, men PS3-udgaven er afgjort bedst, med klarere farver. AI i singleplayer er dårlig. Heldigvis kan man spille historierne online med tre andre. Online byder også på almindelig deathmatch, og serverne er p.t. pænt besøgte. Man kan her indsamle erfaringspoint som anvendes til at udvikle sin egen Transformer til brug i kampens hede.

Der har været Transformers-spil i mindst 15 år men dette spil er afgjort det bedste.

Spillet er intet mesterværk der vil ændre genren, men det er et godt bud på hvorledes et Transformers-spil tager sig ud når det ikke har en filmlicens i ryggen. Og det er en fordel ikke at have det i denne sammenhæng. God solid underholdning for alle Transformer-fans.