Books / nonfiction

Trediveårskrigen : Europa i brand 1618-48


Description


Politikens bog om Trediveårskrigen handler om den store krig og de mange mindre indbyrdes forbundne krige, der blev ført i Europa fra 1618-1648, som også Danmark-Norge og Sverige deltog i. Tredieveårs krigen startede som en religionskrig - et opgør mellem protestanter og katolikker i Det Tyske Rige - men udviklede sig hurtigt til en almindelig magtkamp om dominansen i Europa. Svenske eksperter på området har skrevet bogen, og den er bearbejdet til dansk af historikeren Hans Christian Bjerg.

Reviews (4)


The libraries' assessment

2006

By

By

Knud Weile

2006

Danmarks uheldige og skæbnesvangre deltagelse i Trediveårskrigen har nok betydet, at denne vigtige periode i Europas historie er blevet lidt stedmoderligt behandlet i dansk historieskrivning, og der er faktisk ikke udsendt en monografi på dansk om emnet i 125 år. Det rådes der bod på med denne flotte svenske skildring af krigshistorien, der er godt oversat og bearbejdet af Hans Christian Bjerg. Beskrivelsen af den lange krigs mange slag og de involverede fyrsters gøren og laden fylder selvfølgelig mest i bogen, men der suppleres med kultur- og militærhistorisk stof, så man kommer tæt på både krigens vigtigste slagmarker i Centraleuropa og de sekundære teatre i Nord- og Østeuropa. Trediveårskrigen var det første store europæiske opgør, der i en næsten total krig involverede alle kontinentets lande på enten katolsk eller protestantisk side i skiftende alliancer og mod krigens slutning ændrede magtforholdene i Europa, så fx Danmark måtte se sig slået, mens Sverige fremstod som en ny stormagt. Krigens gru, tabene blandt civile, krigspropagandaen, de systematiske plyndringer og senere tiders tolkning og brug af Trediveårskrigen beskrives detaljeret, og der suppleres med illustrationer, der mere end mange ord fortæller om periodens mennesker og krigsførelse. Det er en interessant og velfortalt skildring af en vigtig periode, der henvender sig til alle historieinteresserede.


Weekendavisen

d. 3. May 2007

By

By

Ulrik Langen

d. 3. May 2007


Bogmarkedet

Årg. 153, nr. 1 (2007)

By

By

Jens J. Kjærgaard

Årg. 153, nr. 1 (2007)


Nyt fra historien

Årg. 56, h. 2 (2007)

By

By

Paul Douglas Lockhart

Årg. 56, h. 2 (2007)