Den unge Hiroki mister sin sensei, da banditter angriber deres landsby. Nu, som erfaren sværdkæmper, begiver Hiroki sig ud på en dyster rejse for at søge hævn. Fra 10 år.
Trek to Yomi er et 2D hack and slash actionspil, der foregår i Japan i Edo-perioden. I spillet er man samuraien Hiroki, der rejser gennem Japan for at hævne sin læremester. Han rejser sågar til Yomi (Yomi-no-kuni), det japanske dødsrige, for at besejre fortidens onder. Spillet er for det meste sidescrollende og lineært, men det er stadig muligt at udforske omgivelserne en smule. Spillet er helt i sort og hvid og endda med japansk tale, så det føles som om man ser en Akira Kurosawa film - og det er helt sikkert med vilje, for den visuelle stil i spillet er fantastisk og næsten kunstnerisk til tider.
Man kan ikke rose det visuelle udtryk i Trek to Yomi nok. Selvom Switch udgaven har svært med at følge med og der er animationsfejl og lange loadtider, så er alle versionerne af spillet en smuk og unik visuel oplevelse. Desværre kan spillets action ikke levere på samme høje niveau. Den er ensformig og der mangler flow i actionsekvenserne. Spillet er forholdsvist kort, men en smuk og anderledes spiloplevelse, især hvis man er fan af gamle samuraifilm. På engelsk. PEGI 18.
Den grafiske stil og 2D gameplayet leder tankerne hen på de danskproducerede Inside + LimboGhost of Tsushima (Playstation 4) mens settingen er tættere på spil som Ghost of Tsushima (Playstation 4)Den grafiske stil og 2D gameplayet leder tankerne hen på de danskproducerede Inside + Limbo (Playstation 4) mens settingen er tættere på spil som (Playstation 4).