En lastbil har tabt en kasse dukker på vejen. Før den bliver fundet og kørt til varehuset, har Trille klemt sig ned mellem nogle troldedukker på hans egen størrelse. I forretningen får han nu prisskilt på maven og oplever mærkelige ting. Dette bind adskiller sig fra de andre ved at det meste af handlingen udspiller sig i menneskeverdenen. Trille fungerer nærmest som en "levende" dukke, man er nær ved at føle ham som en realitet. Vil man indskrænke købet af Troldebøger - se lektørudtalelsen til Tryllespejlet - bør det nok ikke lige være dette bind, man dropper, det er ganske charmerende. Selvlæsning fra ca. 2. klasse.