Med "Tro, håb og kærlighed" får du 9 strikkeopskrifter på overdele til kvinder - inspireret af de fineste papirskulpturer. Til strikkere med nogen erfaring.
Man forstår i forordet, at en personlig hændelse har givet inspiration til hæftets titel og modellernes navne, fx: Fordybelse, Handlekraf og Vilje. Alle opskrifter indeholder oplysninger om str, materialer, pindestr, strikkevejledning, diagrammer samt fotos af blusen, evt close-ups af detaljer, modeltegninger og fotos af de papirskulpturer, som har inspireret Annette Danielsens strikkeopskrifter. Bagest i bogen oversigt over forkortelser og vejledning til strikkeprøver. Der er opskrifter på åbne og lukkede, korte og lange overdele - alle i 5 størrelser (S-XXL). Du får brug for strikkepinde og markører. Opskrifterne vil give en del øvelse i at sætte masker på "ventesnor", strukturstrik, hulmønster, vendestrik, strik med 2 tråde mm.
Bogens modeller er klassiske, fx grå sweater med v-hals, og farverne er meget diskrete - så helhedsindtrykket er en anelse kedeligt. Else Frøsigs fantastiske papirskulpturer i mexicansk alebrijes-stil gør til gengæld bogen værd at kigge i - selvom man ikke strikker.
I Knitting for OliveStrik : klassiske og tidløse strikkeopstrifter er der også smukke og anderledes feminine overdele. Vil man ud af sin komfort-zone anbefales Lærke Baggers: StrikI Knitting for Olive : klassiske og tidløse strikkeopstrifter er der også smukke og anderledes feminine overdele. Vil man ud af sin komfort-zone anbefales Lærke Baggers: .