En dyrefortælling om en lejrhund, som er programmeret til at supervise fangekolonnerne på deres vej mellem lejren og arbejdsstedet. Da lejren bliver nedlagt, jages lejrhundene mir nichts dirnichts ud for at klare sig selv på egen hånd, slå plat, tigge eller hvordan de nu ellers kan fægte sig igennem. Ruslan slår sig sammen med en forhenværende lejrfange, som den omgående kategorisererpå lejrlugten, og den kan på den måde genoptage sine bevogtningsopgaver. Hvordan det ender galt for samtlige forhenværende lejrhunde, da lejrområdet tages i brug til et cellulose- og papirkombinat,bør ikke røbes her, men det ejer programmeringens logik. Når Vladimovs fortælling gør et langt dybere indtryk end gamle dages Fleron og Charles Roberts, skyldes det, at de tænkende dyr her, pågrænsen mellem dressur og vildskab, kun kan handle på den måde, som autoriteten, dressøren, har indpodet i dem. De kan ikke tilpasse sig frihedens verden. Fortællingen giver uden videre mulighederfor fortolkning, menden er i sig selv rig, dramatisk, gribende.
