lorem ipsum dolor sit amet ...
Tidsskrift
Pick up your orders at your preferred library
Books / nonfiction for children
The article is a part of
The articles in are frequently about
In
All registered articles grouped by issue
...
...
...
...
...
Islandske trolde
Brian Pilkington
Nordiske myter
Troldens hjerte og andre fortællinger om trolde
Lotte Lykke Simonsen
Carl von Linné - drengen som blev ved at samle
På troldefærd : eventyr, sagn, digte og lege om trolde
Hekseri : den store bog om magi
Maria Østerby Elleby
Nordiske myter og sagn : med kulturhistorisk indledning
Vilh. Grønbech
Troldene i Syvskoven : et storylineforløb til matematik og dansk i skolestarten
Cecilie Falkenberg
Sverige
Tommy Heisz
Lad os finde trolde
Liselotte Ring Kryger
d. 2. Oct. 1997
By
By
Lars Aagaard
d. 2. Oct. 1997
Folkelig overlevering, indsamlet i Sverige i forrige århundrede, ligger til grund for denne bog for børn over børnehavealderen om trolde. Bogens opsætning med en bred klumme med folkemindeforskeren Ebbe Schöns bredt fortællende tekst og Elisabeth Nymans hel- eller delsides illustrationer på alle opslag i en lidt løs, fornøjelig, men slet ikke småbarnlig stil, angiver højtlæsning. Trolde og aspekter af deres eksistens, deres hatte, deres forhold til kirker, naboer, husdyr, ægtefæller og mennesker, diskussion om trolde overhovedet findes, og hvordan med andre lande, og hvordan beskytter man sig mod dem, peger på at bogen kan bruges af børn i deres søgen efter livets mening. Emnet kræver forklaringer til de yngste, hvorimod de 12-13 årige selv kan gå i gang. Forsidens melankolske skovtrold angiver ganske præcist indholdet. Vibeke Stybes På troldefærd : eventyr, sagn, digte og lege om trolde (96/15) lægger mere vægt på det eventyrlige, og i Gunilla Boréns Peer og bjergkongen : et eventyr over Henrik Ibsens drama "Peer Gynt" (97/29) med Tord Nygrens illustrationer præsenteres troldene for fuld udblæsning, sjældent set flottere. Vi har tre meget forskellige bøger, tilsammen fornyende og bevarende, helt i tidens ånd.
d. 2. Oct. 1997
By
By
Ingrid Jensen (skole)
d. 2. Oct. 1997
Forfatteren til bogen om trolde er folkemindeforsker og ser emnet ud fra både en historisk og en folkloristisk syndvinkel. Det er svenske trolde, det drejer sig om; stoffet er indsamlet fra mange af landsdelene, og de forskellige beretninger om menneskers oplevelser med trolde fører gerne hen til en svensk lokalitet. Det er givet, at den svenske natur har givet en anderledes grobund for troldeliv, end vi kender her og andre steder, hvilket også pointeres i et sidste afsnit om trolde i andre lande. I bogens sytten afsnit kommer vi virkelig rundt om emnet. Der veksles mellem en beskrivelse af troldene, deres særkende og væsen og så beretninger, der underbygger disse opfattelser. Det er ikke eventyr, men i karakteristikken genkendes figurerne fra svensk litteratur og eventyr, så bogen bliver vedkommende i en nordisk referenceramme. De mange illustrationer bærer også en nordisk stemning i de let slørede farvetegninger af sommernatten, af naturen og i de humoristiske antydninger i skildringen af mennesket og trolden. Det er også sprogligt en fin og bred beretning, som kan læses fra 4.- 5. klasse og længe efter, eksempelvis som et interessant og seriøst supplement til emnearbejde og litteraturlæsning.