Bemærkelsesværdigt for Fowles store romaner: Offer for en samler, Den franske løjtnants kvinde, The Magus og novellesml. Ibenholttårnet, er at de alle er omsat til film. The Magus således i1968 med premiere her 1969. Omsider kan rejsen ind i troldmandens magiske, dybt erfarede kinesiske æskesystem finde sted for den danske læser, der vil gå ind i labyrinten. - En ung englænder,Nicolas Urfe, ankommer til en græsk ø, Phraxos, hvor han skal arbejde som skolelærer. Hurtigt kommer han i kontakt med en eventyrligt rig ældre herre, der bor tilsyneladende ensomt i et pragtfulthus. Her indledes et spil, der involverer Nicolas forstand og sjæl. Han bliver objekt for en samling mennesker, der i et mummespil styrer ham ud i fantastiske oplevelser, erotiske, voldelige, derfår ham til at tvivle på sit fodfæste i den reale verden. Den gamle herre får for Nicolas karakter af mytisk skikkelse, som han skiftevis beundrer, foragter, hader og længes mod. Et par enæggedetvillingesøstre lokker hamind i en passioneret erotisk besættelse, men alt er på forhånd indstuderet med Nicolas' reaktioner som genstand for iagttagelse og bedømmelse. - Ingen er noget bestemt,men spiller roller og bærer masker i bogstavelig og overført betydning. Alt indsvøbt i duftende, mættede beskrivelser af græsk natur, kultur og historie og som Fowles' øvrige bøger vrimler det medlitterære, historiske og lyriske allusioner. Forf. bekender i sit forord visse overfladiske selvbiografiske påvirkninger i værket, men beder læseren ikke tro på dem. Han kalder bogen enopdagelsesrejse til et ukendt land og meningen med den er læserens reaktion. Nicolas' karruseltur i hans sinds uerkendte kroge er en suveræn demonstration af ultraetiske adepters pædagogiskemetode, hvorved eleven tvinges til at gøre opdagelser om sig selv. - Bogen vil appellere til de mennesker, der elsker at hengive sig i dagevis med en bog, som elsker magiske fiktioner fulde af særeog forunderlige oplevelsesmåder, der ikke nødvendigvisbetyder virkelighedsflugt, og måske som jeg erindrer beslægtede oplevelser med f.ex. Hesses Steppeulven og Glasperlespillet.