Books / fiction for children / roman

Troldmandens lærling


Description


Max er i lære hos troldmanden. Da han er alene hjemme, bruger han magi og får kosten til at hente vand for sig. Hvordan får han stoppet kosten, inden troldmanden vender tilbage?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 25. Jan. 2011

By

By

Kirsten Thorning Thagaard

d. 25. Jan. 2011

Endnu en bog med et kendt eventyr i den meget populære letlæsningsserie Flachs - læs selv til fritidslæsning og læsetræning for børn, der er godt i gang med at læse fra slutningen af 2. klasse (8 år). Bogen kan indgå i et emne om eventyr.

Max er i lære som troldmand, og kan ikke vente med at prøve magi på egen hånd. Da han en dag er alene på slottet, får han chancen. Han forsøger at få kosten til at hente vand, så han selv slipper for arbejdet. Max' magiske evner virker meget godt, indtil han finder ud af, at han ikke kan standse kosten. Troldmandens store bog giver ikke anvisninger på netop det. Han er i store problemer nu. Denne version af det kendte eventyr bygger på et digt af Goethe. Teksten er læseteknisk bearbejdet med forholdsvis enkle ord, korte sætninger og talebobler. Bogen, der er inddelt i 5 kapitler, er gennemillustreret med flotte, humoristiske tegninger, der i høj grad understøtter læsningen. Det er forfatterens første bog på dansk.

Der findes billedbogsudgaver af eventyret for målgruppen fx Vic Sjouwermans fra 2000, men denne er den første letlæsningsudgave.

En sjov og charmerende udgave af det kendte eventyr i det populære layout til seriens mange fans af piger og drenge, der har brudt læsekoden.