Books / nonfiction for children / opbyggelig litteratur

Tror du, der findes engle?


Description


Engle er sendt fra Gud for at hjælpe og støtte os, give os selvtillid og vende det negative til noget positivt gennem bl.a. "rydde-op engle", "lege-engle" og "jeg-engle". Et filosofisk, religiøst budskab til børn og deres forældre.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 20. Jan. 2003

By

By

Ingrid Jensen (skole)

d. 20. Jan. 2003

Bogen her om engle har sin egen tone, inderlig, stilfærdig, kærlig - personligt rettet til læseren/tilhøreren. Forfatteren formidler opfattelsen af engle som personligt beskyttende væsener, der træder til og dels befordrer de positive sider, dels afvæbner og drejer de negative i en positiv retning. Således bliver alting så godt og lyst og opløftende, at det kan forekomme langt fra virkeligheden. Forfatterens illustrationer lyser i varme pastelfarver og viser smukke engle på sfærisk baggrund, nærmende sig det glamourøse. Der siges mange kloge ord i bogen, som man kan plukke som gode leveregler, lidt filosofi for store og små, men personificeringen af englene kan virke lidt firkantet, ind til Rydde op-englen abstraheres fra børneværelse til samvittighed. Bogens seriøse budskaber og troen bag skal ikke diskuteres, men dens anvendelighed overvejes. Det er ikke skolebiblioteket, og ved forældrevalg vil det være en smagssag Men der er godt stof til en fortrolig læse/samtalestund mellem voksen og barn med Lytte-englen i sofahjørnet !.


The libraries' assessment

d. 20. Jan. 2003

By

By

Lene Kristiansen

d. 20. Jan. 2003

Engle kommer lige fra Gud, der har sendt dem til mennesker for at hjælpe og passe på. Nogenlunde sådan starter denne lille religiøse bog, som kombinerer de hjælpende engle med dét, man kan kalde personlig selvværd og udvikling, både i praktisk forstand og mere overført betydning. Således hjælper "rydde op-englen" med at lyse op, så man bedre kan se hvor der trænger til at blive ryddet op, "lege-englen" hjælper med at få sanserne i brug og finde ud af, hvad der irriterer og hvad der gør en glad, "jeg-englen" hjælper hver enkelt til at lyse op, og videre har de enkelte engle "stå fast-englen", "hjerte-englen", "lytte-englen" hvert deres budskab og formål - med kærligheden som vigtigt element. Bogen henvender sig direkte til sin læser med du/dig og er i et følelsesladet og overstrømmende sprog. Illustrationerne har næsten alle engle som motiv, diffuse, slørede og meget enkle i stærke farver gennemstrålet af lys. Bogen synes ikke at være målrettet en bestemt alder men kan anvendes fra ca. 6 år af dem, der deler forfatterens synspunkter og tro. Andre vil muligvis finde bogen patetisk.



Information and editions