I dansk bearbejdelse ved Birgitte Wulff efter fransk originaludgave (1972) foreligger her en hobbybog om 33 forskellige trykmetoder til hjemmebrug på 89 sider, spændende fra tryk med fingeren til koldnålsradering. Modellerne er ikke opsigtsvækkende nye, det er pæne, anvendelige gaveting. Derimod er både materialebeskrivelsen og teknikkerne forbilledligt tydelige, velillustrerede, også redskaberne, og med hensyntagen til de mange materialer, som er farlige, hvis de bruges forkert. Materialefortegnelsen henviser til forretningstyper, hvor tingene sædvanligvis kan købes, men ikke til navngivne firmaer. Der er ideer i alle prisklasser, men ikke meget som kan laves kun af »hvad man har i huset«. Der er ikke henvisninger til den foreliggende litteratur og AV. Sproget er klart og tydeligt voksensprog, læsbart fra 10-11 år, en del af ideerne kan bruges allerede fra 8 års alderen med vejledning fra ældre børn eller voksne. Der er indholdsfortegnelse, men ikke register.Demangefarvefotografier og farvetegnin-ger gør bogen tillokkende, og der er mange modeller med arbejdstegninger lige til at begynde med.