Tusindfødt : digte

Det første digt i Pia Tafdrups nye samling har døren, indgangen som motiv og genoptager dermed et af hovedtemaerne i den netop prisbelønnede Dronningeporten fra 1998. Her hører imidlertid også ligheden op -i hvert fald hvad angår det formelle. I modsætningen Dronningeportens sluttede og monumentale form og komposition består den nye bog af ca. hundrede små, firstrofede digte uden titel, men blot fortløbende nummereret. Indholdsmæssigt kan der være tale om en tanke, en sansning eller et erindringsfragment der vendes i luften - eller rettere sagt i sproget - idet mange af teksterne direkte eller indirekte reflekterer over sprogets og poesiens væsen, der ikke leverer entydige svar, men derimod er "fyldt af drømmes modspørgsmål/ eller en stilhed at lirke sig ind i." Digtene har form af små punktnedslag, der afstår fra de meget omfattende synteser og sproglige forsiringer. De varierer kendte tafdrupske motiver: krop, natur, eros og sprog, men rummer en ny enkelhed, der vidner om en forfatter med modet og evnen intakt til stadig udvikling og fornyelse.

Read the full assessment