Ud over havet

Som altid relativ smal målgruppe til lyrik. Og denne kræver en vant lyriklæser, men jeg tror til gengæld på en vis brug i forskellige undervisningssammenhænge fra og med gymnasieniveau.

I Pablo Llambias'(f. 1964) digtsamling er omdrejningspunktet eviggyldigt og almenmenneskeligt. Det er nemlig kærligheden fra spæd begyndelse over fuldt flor til, når intet er tilbage. At det netop er en cyklus formidles rigtig godt i samlingen. De første digte er længere end de sidste. Til sidst er der næsten ingen ord tilbage. Kærligheden starter med den fantastiske voksende følelse af samhørighed. Os to mod verden i verden. Her bliver selv et vink fra den elskede til noget smukt. Senere kommer børnene i centrum: "Vi står med hinanden i hænderne og kigger efter børnene". Men så brister kærligheden som den ofte gør. "Vi har ingen øjne. Kun blikke." Og "Du bliver mindre og mindre. Jeg bliver mindre og mindre" Sidste digt rummer kun et ord "Væk". Væk er kærligheden, men vigtigst trods alt, den var der. Llambias er rektor for forfatterskolen og skrev senest den også interessante Kærlighedens veje og vildveje fra 2009.

Forfatteren er interessant og nyskabende både med denne samling og tidligere bøger. Hans utraditionelle og eksperimenterende tilgang til det litterære kan sammenlignes med fx Claus Beck-Nielsen. Men Llambias er helt sig selv og meget interessant som lyriker.

Digtsamling, der er oplagt for vante lyriklæsere, men er svær at formidle til dem som ikke ofte "græsser" lyrikhylden.

Read the full assessment

Tekster om et kærlighedsforhold i et cyberagtigt univers Jeg ved ikke rigtigt med denne bog. Jeg ved faktisk ikke rigtigt, om jeg kan lide den. Jeg ved ikke engang rigtigt, hvad det er for en bog. P...

Read review