Uden egentlig at sove

I det ydre består debutanten Christina Englunds bog af 44 korte prosatekster, fortløbende nummereret og alle med fællesbetegnelsen 'fortælling'. Teksterne udgør ikke noget episk forløb, menbestår af en række personportrætter, hvor det sociale rum uden om personerne er så godt som fraværende. Det er dog tydeligvis et storbymiljø, som er rammen om disse socialt utilpassede og sortsøvngængeragtige unge, hvor naturen kun er tilbage som lydkulisse på kassettebåndets mågeskrig og bølgeskvulp. På samme måde er personerne lukket inde i deres eget selvskabte, næsten hermetiskeunivers, på vej ind i en fjern eventyrverden, eller helt sunket ned i kroppens og instinkternes førsproglige tilstand. På jagt efter kærlighed og kontakt hungrer de efter at blive rørt ved, efterat blive synlige for andre, og kun foran spejlet får de bekræftet at de endnu er levende. Det paradoksale - men samtidig udfordrende - i CHs bog opstår i sammenstødet mellem det mistrøstige universaf fremmedhed og ensomhedog så den sproglige og følelsesmæssige distance, hvormed det er beskrevet. Her er ingen tilløb til nemme årsagsforklaringer, men en registrerende, næsten 'cool' stil, somman også fandt i Christina Hesselholdts debutbog fra sidste år, (Køkkenet, gravkammeret & landskabet). CE er i besiddelse af et indlysende skrivetalent, og det bliver spændende at se hvordan hunvil administrere det i fremtiden.

Read the full assessment