Books / fiction / roman

Uden håb


Description


17-årige Sky bliver helt følelsesløs, når hun er sammen med fyre. Men da hun møder Holder bliver hun vildt tiltrukket af ham. Hvad er der sket i hendes barndom og hvorfor får Holder minderne til at dukke op til overfladen?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 3. Oct. 2018

By

By

Maria Sjøblom

d. 3. Oct. 2018

17-årige Sky bliver helt følelsesløs, når hun er sammen med fyre. Men da hun møder Dean Holder bliver hun vildt tiltrukket af ham. Hvad er der sket i hendes barndom og hvorfor får Holder minderne til at dukke op til overfladen? Dramatisk young adult for unge og voksne med hang til både romantik og en spændende historie.

Da 18-årige Holder ser Sky for første gang, er han sikker på at han har set hende før. Men Sky kan ikke huske, at de nogensinde har kendt hinanden. Hun har levet et beskyttet liv uden tv og internet. Efter at være blevet hjemmeundervist får hun endelig lov til at begynde i den lokale high school. Holder kæmper med sin sorg over at have mistet sin tvillingesøster og med sine tidligere minder om en forsvundet pige, der hed Hope. Hope kan da ikke være den samme som Sky, vel? I "Uden håb" fortælles historien fra Skyes synsvinkel og i "Altid håb" bliver samme historie fortalt af Holder.

Fantastisk og velskrevet som alle forfatterens bøger. Plottet holder læseren fanget i åndeløs spænding hele bogen igennem. 2. del tilfører ikke nyt til fortællingen, men er blot en genfortælling fra en anden synsvinkel. Der kommer yderligere et bind om Skys veninde Six i samme serie.

R.K. Lilleys Love is war. [Bind] 1 og Love is war. [Bind] 2 tager også udgangspunkt i barndomstraumer og fortælles af de 2 hovedpersoner i hver sin bogLove is war. Bind 1 : Scarletts historieLove is war. Bind 2 : Dantes historieR.K. Lilleys Love is war. [Bind] 1 og Love is war. [Bind] 2 tager også udgangspunkt i barndomstraumer og fortælles af de 2 hovedpersoner i hver sin bog.