Books / fiction / roman

Udfordret


Description


Erica har altid været vant til at klare sig selv, men nu skal hun både jonglere med sin ekstremt dominerende og kontrollerende kæreste og sin hidtil ukendte far. Mon hun nogensinde tør underkaste sig Blake?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 20. Oct. 2016

By

By

Maria Sjøblom

d. 20. Oct. 2016

Den selvstændige Erica forsøger at finde sig til rette i forholdet med den dominerende og stenrige hacker, Blake Landon. 2. del af trilogien "The hacker" med masser af sex og romantik for unge kvinder.

Erica arbejder benhårdt for at få sit nystartede firma op at køre. Hendes kontrollerende kæreste, Blake har svært ved at lade Erica klare det selv. Især da hans fjender forsøger at ramme ham gennem Ericas firma. Erica har fået kontakt med sin ukendte far, hvilket bestemt heller ikke er uproblematisk. Blake har aldrig lagt skjul på, at han tænder på S/M og dominans, men Erica har svært ved at afgive kontrollen. Dette forhindrer dog ikke det forelskede par i at dyrke masser af hed, eksperimenterende sex.

Handlingen bliver en tand mere urealistisk her i 2. bind af trilogien. Her er stadig tryk på de hede sexscener og inspirationen fra "Fifty Shades of Grey" bliver endnu tydeligere. Bogen er en rigtig page turner på trods af den lidt tynde handlingskurve. Helt ok underholdning, hvis man har læst 1. del af serien.

Bogen lægger sig op af de mange erotiske serier, der udkommer i disse år. Sylvia Days bøger i "Crossfire-serien" har lidt mere fokus på S/M og endda mere kød på handlingen. Hvis der skal fyres rigtigt op med eksplicitte sexscener og S/M kan Tara Sue Mes Forført af ilden anbefales i stedet.