Books / fiction for children / fantasy

Udvalgt


Description


Zoey får større og større blodtørst, og hun har nu udsigt til at blive ypperstpræstinde i "Nattens hus", og hun har tre kærester der ikke kender noget til hinanden. Zoey kommer under mange forskellige pres, også fordi der sker et par mystiske dødsfald i "Nattens hus".

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 12. Apr. 2010

By

By

Torben Bråe Olesen

d. 12. Apr. 2010

Det tredje bind i serien er for unge fra 14 år, nok primært piger, som kan lide moderne vampyrromaner. Serien bør læses i rækkefølge, som forlægger gør opmærksom på i følgemateriale til anmeldereksemplaret.

Historien fortælles i 1. person, af Zoey, og det gør den ekstra intens og levende, og hjælper på det fantasifulde univers den foregår i omkring en vampyrskole med elever/yndlinge, inden de går igennem forvandlingen, som de måske overlever, og bliver vampyrer. Den klassiske gotiske gysertradition er moderniseret, og bruger satire og ironi og elementer fra fx chick-lit genren. Sproget er forfriskende, afvekslende og humoristisk funderet, men virker også effektivt spændende i lange stræk, og slutningen er intens for Zoey og læseren. Samlet repræsenterer de hidtil tre bind en udviklingshistorie om en ung pige der får smag for blod, samtidig med at hun får kærester, og i dette tredje bind har Zoey tre kærester og får også smag for sex og magt. Disse elementer er symboler for vigtige elementer i puberteten. Flot forside ligger fint i tråd med bogens indhold.

Serien har umiddelbart meget tilfælles med Meyers Tusmørke-serien, jeg-fortæller, emne og miljø, men er også på flere punkter anderledes, den tager ikke sig selv helt så højtidelig, er ikke så romantisk og har i stedet en ironisk satirisk tone, samtidig med at den underholder med bl.a. gys.

Et fint tredje bind til de gyser-hungrende unge (især piger) i en ret original og underholdende vampyrserie.