Med sit udgangspunkt i 60'ernes eksperimenterende kunst har Per Kirkeby aldrig skelnet skarpt mellem udtryksformerne. Sideløbende med det billedkunstneriske arbejde har han udgivet en strøm afessays, romaner og digte. Af det store lyriske forfatterskab har Asger Schnack sammensat et repræsentativt udvalg, som spænder fra debuten i 1965 til og med Måletid fra 1989. Fælles for PKs teksterer, at de har karakter af notater, udkast og punktnedslag. Læst i sammenhæng aftegner der sig dog en tydelig udviklingslinje. Fra tressemes ordcollager og dyrkelse af reklamernes og tegneseriernesoverfladeverden, over halvfjerdserne minutiøse fastholdelse af landskaber, former, belysninger fra de mange rejser, frem til firserne hvor teksterne synes at få en snævrere sammenhæng med selve detkunstneriske arbejde og de landskaber og figurer der dukker op under arbejdet i atelieret, og hvor næsten arketypiske figurer som stelen, træet og hulen er gennemgående. På grund af deresforeløbige, lethenkastede form lader Kirkebys digte sig vanskeligt vurdere efter rent æstetiske og formelle kriterier. Alt er overgange, metamorfoser. Betydninger opstår og nedbrydes igen og ladersig aldrig sammenfatte i nogen syntese: »Former stiger af kaos/omveksles i kaos/Alt bliver husket«. PKs digte åbner sig ikke uden videre og en del af dem forudsætter også et vist kendskab til hansbilledkunstneriske univers, men udvalget fungerer fint både som en introduktion til forfatterskabet og som en sammenfatning af, hvor det er nået til lige nu.