Books / fiction / digte

Ukend dig selv


Description


Digte med korte, spørgende tekster trykt på hvide kvadrater på sort baggrund.

Keywords



Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 4. Oct. 2017

By

By

Thomas Olesen

d. 4. Oct. 2017

Tør du lade digte stille store spørgsmål, som du selv må besvare? Hvis ja, så læs disse ord mejslet i marmor af en af landets største og internationalt anerkendte poeter.

I 2017 lavede Morten Søndergaard et marmorgulv på Brandts i Odense. Marmorblokkene har indhuggede sætninger, alle komponeret ud fra en logisk sætningsstruktur, der bruges til at demonstrere en logisk sandhed: 'hvis.., så...'. Imidlertid mangler 'så' i alle sætninger som det ses i disse eksempler: "hvis du kan erstattes af en anden", "hvis du vidste hvor du kommer fra", "hvis du træder på linjerne" eller "hvis tilfældet er i gang med at udforske dig". Teksterne er sorte på hvide kvadrater på sort baggrund, som sort-hvid marmor. Udgivet i a4 magasin-format.

Lækker, gennemarbejdet udgivelse, der står som et stabilt, selvstændigt værk ved siden af og sammen med marmorudstillingen. Ifølge Søndergaard på www.mortensondergaard.net er der tale om en bearbejdning af sætningen "Kend dig selv", som efter sigende stod mejslet i sten over indgangen til det græske Apollon-tempel. I Søndergaards version er der ingen guddommelig instans, som giver svaret, hvilket overlader arbejdet til læseren selv.

For en historisk perspektivering kan man begynde i de græske tragedier, hvor man støder på Apollon templet, fx i Sofokles udg. af Ødipus. Er man på udkig efter andre digtere, som arbejder ml. tekst og verden, anbefales Kamilla Jørgensen, Lise Haurum, Ida Marie Heede, Amalie Smith m.fl.