Tre helt almindelige kvinder bliver bragt i situationer, som bliver livsomvæltende for dem, og hvor hverdagens relationer med ægtefælle, børn og venskaber udfordres. Romanen vil især tiltale modne kvinder, som kan relatere til eget liv.
Den hjemmegående husmor Marta får konstateret kræft, men vælger at holde det skjult for sin familie. Sygeplejersken Jane rejser til USA og finder sit livs kærlighed i en anden kvinde. Livet og drømmene har skuffet gymnasiebibliotekaren Liva (og Janes mor), der er i færd med at planlægge sit selvmord. De tre kvinder skal hver for sig træffe et valg mellem liv og død, som har betydning for alle deres nære relationer og familie. Har de egentlig friheden til at vælge - selv?.
En bog, som er velskrevet og vedkommende. Marta er romanens hovedperson, men alle tre kvinders historier smyger sig ind i hinanden. De tre kvindeskæbner er troværdigt beskrevet, og man forstår deres stilfærdige, men betydende overvejelser i deres store livsvalg, og så er de dejligt forankrede i en genkendelig, dansk hverdag. God læseoplevelse - også for de knap så læsevante.
De stilfærdige kvindeportrætter kan fx også opleves i en dansk roman som Dansen med RegitzeSortehusene, der skildrer hverdagens stærke kvinde. Sortehusene har fokus på båndene mellem mødre og døtreDe stilfærdige kvindeportrætter kan fx også opleves i en dansk roman som Dansen med Regitze, der skildrer hverdagens stærke kvinde. har fokus på båndene mellem mødre og døtre.