Books / nonfiction / kogebøger

Ukrudt : en kogebog med nordiske urter


Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 18. July 2012

By

By

Christine Christensen

d. 18. July 2012

Til madelskere, der ønsker at anvende urter fra naturens spisekammer i deres madlavning.

Nordisk mad går i disse år sin sejrsgang over hele verden. De to forfattere, hvoraf den ene er souschef på Dragsholm slot, ønsker imidlertid at gøre nordiske urter til en større del af den almindelige danskers husholdning. Opskrifterne i bogen er dog ikke typiske hverdagsretter og selvom der til hver ret gives alternative forslag til de foreslåede urter, er det stadig nødvendigt at bo tæt på skov/strand eller at handle i specialbutikker. Bogen er meget indbydende sat op med smukke æstetiske farvefotos. Hver ret er opbygget omkring en urt, der er afbilledet og beskrevet, flere med pudsige anekdoter eller fortællinger tilknyttet. Bogens sidste del omhandler syltning, saltning og tørring af urter, og der er også et fint lille afsnit om forskellige kryddersnapse.

Anemette Olesen har udgivet adskillige kogebøger om hvordan man bruger naturens ressourcer i den daglige madlavning fx Spis dit ukrudt. Men bogen her minder mest om Ny nordisk hverdagsmad af bl.a. Claus Meyer, der også tager udgangspunkt i de råvarer, der findes i den nordiske natur.

En flot opsat kogebog med udgangspunkt i det nordiske køkken. Bogen henvender sig til dem, der ønsker at eksperimentere med de urter, der findes i naturen omkring os og kan fint supplere samlingen med sine æstetiske og indbydende opskrifter.


Politiken

d. 17. June 2012

By

By

Kjeld Koplev

d. 17. June 2012