Kunsthandler med speciale i forfalskninger, Elisabeth Teerlinc, er på en ny mission. En mission som denne gang kan give hende mulighed for at gøre op med sin tidligere arbejdsplads, et verdensberømt auktionshus. Spænding for læsere af erotiske thrillers.
Judith Rasleigh har taget sin nye, falske identitet på sig, og begravet sit tidligere jeg. Nu er hun Elisabeth Teerlinc, specialist i forfalskninger. Sammen med den korrupte, italienske politiefterforsker Da Silva, tager hun til Tanger for at få fremstillet et falsk maleri, som skal indbringe 150 millioner dollars. Men snart er Elisabeth fanget i krydsilden mellem Da Silva og en russisk mafiaboss. Samtidig er det heller ikke helt ufarligt for hende at træde frem med sin nye identitet. Bogen er 3. del af L. S. Hiltons "Maestra" trilogi. Seriens forrige bind har titlen Domina.
En erotisk thriller fra kunstverdenen med fart over feltet, for der bedrages godt og grundigt på 1. klasse. Hovedpersonen har en glubende sexlyst, og hendes møder med forskellige mænd danner grobund for de erotiske sexscener, som bestemt ikke lægger fingre imellem. Det er en lidt tyndbenet historie, og hovedpersonerne forbliver karikerede og uvedkommende for læseren.
Kan sammenlignes med krimien KunstkrimiValentina, som også omhandler svindel i kunstverdenen. I den sexede romance Valentina er der også tale om et kunsttyveriKan sammenlignes med krimien Kunstkrimi, som også omhandler svindel i kunstverdenen. I den sexede romance er der også tale om et kunsttyveri.