Books / fiction / historiske romaner

Ulvekrigen


Description


Krigeren Uhtred er beundret for sine evner på slagmarken efter årtiers kamp for England, men med sin hedningetro kun akkurat tålt blandt kristne. Nu må han igen kæmpe mod både gamle og nye fjender, herunder vikingelederen Skøll og hans ulvekrigere.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 26. Aug. 2019

By

By

Helle Winther Olsen

d. 26. Aug. 2019

Hvis man tror, at tiden er ved at rinde ud for den aldrende herre Uhtred og hans elskede Bebbanburg i denne 11. bog fra vikingetidens England, ja, så bliver man stærkt oplivet af endnu flere slag og nedrigheder. For alle fans af den historiske serie.

Krigsherren Uhtred lokkes væk fra sin genvundne fæstning under falske forudsætninger. Da han når frem, må han modvilligt bøje sig for en gammel ed, som forpligter ham til den uduelige og svage kong Edward og dennes krige. Atter engang må han og hans mænd kæmpe mod de nordboere, som Uhtred selv er vokset op iblandt. Nordboerne ledes af den skræmmende Skøll, hvis ulvekrigere, med brug af planten bulmeurt, er berygtede for deres vanvittige blodrus. Uhtred er stadig en mester i kamp, men krigen får fatale følger for hans familie. Endnu to bind venter i serien.

Fans af historiske romaner får endnu engang et farverigt og flot formidlet gensyn med et drabeligt kapitel af dansk og engelsk vikingetidshistorie. Miljø-og tidsbilledet står knivskarpt, slagscenerne og den forudgående strategiske analyse er detaljerige og oplysende, hedningen Uhtred er en ubetalelig karakter og så vrimler det med med personnavne, man ikke kan lade være med at forelske sig i: Æthelhelm, Æthelstan, Ælfweard, Ælswyth ... Britisk humor gennemsyrer den velskrevne roman. Bøgerne i serien må gerne læses i rækkefølge.

Danske serier om vikinger kan anbefales, fx 1000-årsrigetLodbrogsønnernes hævn og Lodbrogsønnernes hævnDanske serier om vikinger kan anbefales, fx 1000-årsriget og .