Nanna og Mark er på vej hjem på cykel. Det er mørkt, og pludselig springer to sortklædte personer frem foran dem på stien. De har knive i hånden. Egnet for 10-12-årige.
Bøgerne er i serien "Høj puls", som er bøger med action og uhygge. Bøgerne har før været udgivet fra forlaget Alrune, men er nu blevet opdateret med illustrationer i farver af Jan Solheim. I "Bunkeren" hører vi om, hvordan Nanna og Mark bliver involveret i noget kriminelt og meget farligt, som foregår i en gammel bunker ved Vesterhavet. I "Ulvene" hører vi om, hvordan Nanna og Mark forsøger at opspore Marks mobil efter et voldsomt røveri. I "Jamie K" chatter Nanna med forsangeren fra Bad Boys, som hun er vild med, og hun aftaler, at mødes med ham. Mark synes, det lyder lidt mystisk. I "Fælden" forsøger Mark og Nanna at hjælpe en hjemløs, som er blevet overfaldet, men så bliver de både rodet ind i noget med rockere, overvågning og kidnapning. Teksten i bøgerne er delt ind i kapitler, og der er illustrationer til nogle af kapitlerne. Der er opgaver til bøgerne på forlagets hjemmeside.
Meget velskrevne historier, som er fulde af spænding og action fra start til slut. Rigtig fint med opdateringen med illustrationer, som virker motiverende og understøtter læsningen. Bøgerne skal nok blive læst på linje med "Koldt Blod", en anden meget populær serie af samme forfatter.
En anden bog med gys og spænding er fx Skolens kælderBunkeren i serien "Læs Løs". Bøgerne er en illustreret genudgivelse af "Høj puls"-serien, se fx BunkerenEn anden bog med gys og spænding er fx Skolens kælder i serien "Læs Løs". Bøgerne er en illustreret genudgivelse af "Høj puls"-serien, se fx .