Books / fiction for children / roman

Ulvens hule


Description


Kampen mellem godt og ondt raser så stærkt som nogensinde, hvorfor Urla søger at samle vølverne og de syv kraftting omkring Gläntarp, mens Tertor samler sine i en uhyggelig bjerggrotte.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 28. Nov. 2005

By

By

Elisabeth Bennetsen

d. 28. Nov. 2005

Det er sin sag at dumpe ned i bind 8 i det, som viste sig at være en ret indviklet serie med mange personer og et utal af henvisninger til handlingen i de foregående bind. Og det betyder, at jeg det meste af bogen igennem har kæmpet med overhovedet at holde styr på, hvem der var hvem, og hvordan de var forbundet med hinanden. Så en vigtig forudsætning er at læse serien i rækkefølge. Når det er sagt, kom jeg trods alt til at blive ret optaget af handlingen, for den er både spændende og appellerende skruet sammen. Vi er i Sverige omkring år 300, og her udkæmper gode stærke vølver kampen mod det onde i skikkelse af Tertor og hans håndgangne mænd Terterne, som besidder uhyggelige kræfter. Bogen følger på skift de enkelte vølver, som hen ad vejen får samlet deres kræfter til den kamp, som forestår. Men vi hører også om andre personer, hvor jeg især med interesse læste om den smukke Skymning, som følger sin herre ind i Terternes grotte, hvor hun ikke har det let. Handlingen veksler mellem mord, vold, magi og meget blodrige kærlighedsscener, og den overvejenden feminine synsvinkel og letløbende handling, som på mange måder også minder mig om Jean Auels bøger, har skaffet serien en del fans både blandt unge pigerog voksne kvinder. Pæn forside.